Dagsudflugter til hestUdflugter til hest er populære og vi kan tilbyde et stort udvalg. Ønsker du at se hele vores udvalg af dagsudflugter til hest, kan du se flere i vores ridesektion, hvor vi også har rideferier. |

Hvalsafari
Har man sagt Island, må man også sige hvaler. Fra juni til august er der rigtig gode chancer for at se hvaler, bl.a. ses blåhvalen på dette tidspunkt. Der findes mange andre hvalarter i farvandene ud for Reykjavik og Husavik i nord. Hvalbåden er hele tiden i kontakt med andre både, så chancen for at spotte nogle hvaler i deres helt rette element og i de mest fantastiske kulisser er størst mulig.

Varighed: 3 timer Sæson: Maj-september Sværhedsgrad: 1
Pris: 400 kr. pr. person. Børn 7-15 år kr. 200. Børn 0-6 år gratis.

Den Gyldne Cirkel
Dette er den mest populære udflugt i Island. Vi kører med bus til nogle af Islands flotteste steder: Gejserområdet, hvor gejseren Strokkur sprøjter kaskader af varmt vand op i luften, Gullfoss, Islands flotteste vandfald, det vulkanske krater Kerid og Thingvellir nationalpark, hvor de gamle vikinger holdt verdens første folketingshøring. Frokost kan tilkøbes.
Børn 12-15 år halv pris, børn 0-11 år gratis.

Varighed: 7-8 timer Sæson: Hele året Sværhedsgrad: 1
Pris: 600 kr. inkl. guide, entré, bus og transfer fra hotel.

Den Blå Lagune
Den Blå Lagune skal prøves! Vi kører fra dit hotel til Den Blå Lagune. Se frem til luksusafslapning i det dejlige udendørs kurbad. Frokost og massage kan tilkøbes. Turen kan gøres i forbindelse med ankomst eller afrejse, hvor du bliver kørt fra eller til lufthavnen bagefter.

Varighed: 4 timer Sæson: Hele året Sværhedsgrad: 1
Pris: 400 kr. inkl. transport og entré. Børn 12-15 år halv pris. Børn 0-11 år gratis.

NYHED: Vestmannaøerne
Mærk varmen i jorden fra vulkanen Eldfell, der var i udbrud i 1973. Tag på rundtur med bus, hvor du blandt andet kan se de store søpapegøjekolonier. En sejltur rundt om den største ø af 1 1/2 times varighed går blandt andet ind i store grotter af søjlebasalt undervejs, der kun kan nås fra søsiden. En storslået oplevelse med en meget anderledes natur.

Varighed: 1 1/2 time Sæson: Hele året Sværhedsgrad: 1
Pris: Kr. 1.800 inkl. fly Reykjavik-Vestmannaøerne t/r, busrundtur og sejltur. Børn fra kr. 900.

IHD2 - Lavatur
En eventyrlig ridetur fra Ishestars Ridecenter til lavamarkerne omkring vulkanen Helgafell, enten til den gamle Kaldarsel fårehold eller langs smukke bakkeskråninger til Hvaleyrarvatn-søen. Når du skuer ud over de ru lavamarker, vil du måske opdage et par trolde. I horisonten knejser de storslåede Blafjoll-bjerge. Du kan også spise frokost i restaurant Josalir i ridecentret (efter afgangen kl. 10 eller inden afgangen kl. 14 (indgår ikke i prisen).

Varighed: 3 timer (1,5-2 timers ridning) Sæson: Afgang dagligt kl. 10.00 og 14.00. Transport fra hoteller og pensionater begynder kl. 8.45 og 12.45 Sværhedsgrad: For begyndere og lidt øvede
Pris: Kr. 450

Vikingetur, 6-7 timer - tur IHD5
Vi bliver fortrolige med vores heste og omgivelserne, mens vi rider i roligt tempo over lavamarkerne omkring bjerget Helgafell frem til enten den gamle Kaldársel fårefold eller gennem smukt bakkelandskab til søen Hvaleyrarvatn. Efter en god frokost i Ridecentret kaster vi os ud på en eventyrlig ridetur, hvor vi udforsker den fredede natur på Reykjanes halvøen. Enten krydser vi Kaldá elven og rider omkring den gamle vulkan Helgafell eller også rider vi ind i den smukke Heiðmörk naturpark med mærkelige lavaformationer og den gamle Gjáarrétt fårefold, som er bygget af vulkansk sten. Kaster du et blik ud over de utallige formationer i lavaen, får du måske øje på et par trolde. Den valgte rute afhænger af årstiden og vejret.

Varighed: 6-7 timers udflugt (4,5-5 timers ridning) Sæson: Afgang dagligt kl. 08.45 Sværhedsgrad: For øvede ryttere
Pris: kr. 750 inkl. transfer og frokost

IHD3 - Vikingetur Ekspres
Opdag den islandske hests alsidighed, når vi går på eventyr og udforsker naturreservatet på Reykjanes-halvøen. Vi vælger enten at krydse elven Kaldá og ride omkring den gamle vulkan Helgafell eller at ride til den smukke Heidmörk-naturpark (afhænger af årstiden). Du kan evt. starte med en frokost (mod ekstra betaling) i Ridecentret inden rideturen.

Varighed: 5 timer (2,5-3 timers ridning) Sæson: Afgang dagligt kl. 13.00. Transport fra overnatningssted kl. 11.30 og tilbage kl. 16.15. Sværhedsgrad: Anbefales kun for øvede ryttere
Pris: Kr. 450

