Telefon 33 13 10 11
Grønlands Rejsebureau - sikker på en god rejse

KATEGORI:
Rejse med rejseleder

REJSE NR:
9041

VARIGHED:
9 dage /8 nætter

AFREJSE:
Afrejsedage: 15. juli og 12. august 2010.

PRIS PR. PERSON FRA:
Kr. 24.995 pr. person.

PRIS OG FAKTAINFORMATION

Afrejsedatoer og priser 2010:

Rejs:
15. juli (UDSOLGT)
12. august (KUN FÅ PLADSER TILBAGE)

Pris pr. person i dobbeltværelse fra kr. 24.995.
Pris pr. person i enkeltværelse fra kr. 28.745.

Tillæg pr. værelse på Hotel Arctic:
Superior kr. 1.875
Superior PLUS kr. 2.500

Prisen inkluderer:
Fly København-Kangerlussuaq-Nuuk
Fly Ilulissat-Kangerlussuaq-København
Kahyt på skib fra Nuuk til Ilulissat, inkl. helpension
5 nætter på Hotel Arctic m/bad og toilet
1 nat på Polar Lodge
Morgenmad på hotellerne
2 middage
Byrundtur i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat
Vandretur til Sermermiut
Sejlads til Oqaatsut m/frokost
Tur til indlandsisen ved Kangerlussuaq
Alle skatter og afgifter

FORSLAG TIL UDFLUGTER

Tur9041:Ladbilenståogtagkystskibet

Klik på fotos for at forstørre














Oplev kultur og isbjerge på tæt hold

Hovedstaden Nuuk er en overset perle. Det smukke fjordsystem med bløde fjelde og et helt utroligt bagland, Sermitsiaq-fjeldet, der troner i baggrunden, den gamle bydel med træhuse i skarp kontrast til store boligblokke, vindblæste fangere og skaterdrenge pryder gadebilledet i den lille storby.

Det helt særlige ved denne tur er, at du med kystskib sejler fra Nuuk til Ilulissat. Fra storby til storhed med fokus på is. På sejlturen får du et nærbillede af landets utrolige størrelse og endeløse kystlinie, hvor byer og bygder med spredt hånd dukker op som små livstegn. Vær forberedt på at blive forført af Ilulissat. Mødet med isbjergene, den fascinerende isfjord, de tusindvis af slædehunde og byens afslappede atmosfære er ekstremt og intenst – på den fede måde.

En utrolig rejse til søs og fra luften, der kulminerer med indlandsisen i Kangerlussuaq.

Dagsprogram

Dag 1
Fly fra København til Kangerlussuaq. I Kangerlussuaq tager vi dig med på en tur til den sagnomspundne indlandsis kl. 13. Når vi kommer tilbage fra indlandsisturen, er der grillarrangement ved Polar Lodge.

Dag 2
Morgenfly til Nuuk. Byrundtur til fods med guiden. Resten af dagen er til egen disposition i Nuuk. Der er mulighed for at tage på en hvalsafari, og i så fald anbefaler vi, at du bestiller turen hjemmefra. Midt på aftenen er der afgang med skibet nordpå. Du indkvarteres i kahyt, og der er fuld forplejning på sejlturen til Ilulissat. Husk det varme tøj – og hav kamera og eventuelt kikkert indenfor rækkevidde.

Dag 3
Vi anløber Sisimiut, som med sin hvalkæbeport byder behørigt velkommen.Hvis fartplanen holdes, er der ca. 2 timers landgang i den hyggelige by. Guiden viser gerne rundt på en kort byrundtur, men du har også mulighed for at se dig omkring på egen hånd.

Dag 4
Verdens smukkeste indsejling må være her ved Ilulissat, hvor isfjeldene byder velkommen denne tidlige eftermiddag. Efter check-in på Hotel Arctic tager guiden dig med på en byvandring, hvor I bl.a. besøger den driftige fiskerihavn og undervejs passerer den smukke Zionskirke og Knud Rasmussens fødehjem.

Om aftenen er der middag på hotellet.

Dag 5
Formiddagen bruges til en vandretur til den forladte boplads Sermermiut, der ligger smukt placeret ved isfjordens munding 1½ kilometer syd for Ilulissat. Rejselederen fortæller undervejs om livet i Grønland i gamle dage.

Dag 6
Udflugt til den lille hvalfanger bygd Oqaatsut/Rodebay med båd med frokost i den lille hyggelige ”Restaurant H8”.

Dag 7-8
Dagen er til egen disposition. Om aftenen er der afskedsmiddag på Hotel Arctic.

Dag 9
Formiddagen er til egen disposition – nyd den fantastiske udsigt fra hotellet ud over byen og fjorden en sidste gang. Flyafgang fra Ilulissat til Kangerlussuaq og videre til København om aftenen med ankomst næste morgen.

  • Kontakt os
  • Katalogbestilling
  • Online kataloger
  • Infomøder og messer
  • Inspirationshjørnet
  • Firmaprofil
  • Rejsebetingelser
  • Praktiske oplysninger
  • Valg af rejse til Grønland
Grønlands Rejsebureau | Wilders Plads 13A, 1 | Postboks 1904 | 1023 København K | mandag - torsdag 8.30 - 16.30, fredag 8.30 - 16.00 | Tlf.: 33131011 | info@(if you can see this please update your browser)grb.dk