Telefon 33 13 10 11
Grønlands Rejsebureau - sikker på en god rejse

KATEGORI:
Hotel

REJSE NR:
7030

VARIGHED:
8 dage/7 nætter

AFREJSE:
Rejs i perioden 21. juni-16. august 2010.

PRIS PR. PERSON FRA:
Kr. 16.985 pr. person.

PRIS OG FAKTAINFORMATION

Priser og rejsedatoer 2010:

Rejs mandag til efterfølgende tirsdag morgen.

Afrejsedatoer:
21. juni (UDSOLGT)
28. juni (UDSOLGT)
5. juli (UDSOLGT)
12. juli (UDSOLGT)
19. juli (UDSOLGT)
26. juli (PÅ FORESPØRGSEL)
2. august (PÅ FORESPØRGSEL)
9. august (PÅ FORESPØRGSEL)
16. august (KUN 4 PLADSER TILBAGE)

Priser pr. person:
I dobbeltværelse fra kr. 16.985.
I enkeltværelse fra kr. 18.850.

Tillæg på Hotel Arctic pr. værelse:
Superior kr. 2.400
Superior plus kr. 2.800

Prisen inkluderer:
Fly København-Kangerlussuaq-Ilulissat t/r
Transfers
1 nat på Polar Lodge med delt bad og toilet
6 nætter på Hotel Arctic inkl. 2 middage
Morgenmad
Informationsmøder
Alle skatter og afgifter

Vi har til denne tur skræddersyet tre forskellige udflugtspakker:

Udflugtspakke standard kr. 3.655 (normalpris kr. 3.845, rabat 5%):
Tur til indlandsisen
Byvandring
Sermermiutvandring
Aftensejlads til isfjorden
Oqaatsut, bygdebesøg
Heldagstur til Eqi

Udflugtspakke luksus kr. 4.880 (normalpris kr. 5.135, rabat 5%):
Tur til indlandsisen med grill
Byvandring
Sermermiutvandring
Aftensejlads til isfjorden
Oqaatsut, bygdebesøg
Sejltur til Eqi med 1 overnatning (i stedet for Hotel Arctic)
(tillæg kr. 850 ved enkeltværelse i Eqi)

Udflugtspakke ultimativ kr. 8.530 (normalpris kr. 8.975, rabat 5%):
Tur til indlandsisen med grill
Byvandring
Sermermiutvandring
Aftensejlads til isfjorden
Helikoptertur til Kangia
Sejlads til Eqi med to overnatninger (i stedet for Hotel Arctic)
Vandretur til Morænen ved Eqi
(tillæg kr. 1.700 ved enkeltværelse i Eqi)

FORSLAG TIL UDFLUGTER

Tur7030:Sol,sommerogmasserafis

Klik på fotos for at forstørre














- og det ér Grønland, vi taler om!

Kontrasterne i Grønland kommer rigtigt til deres ret i sommermånederne. Stærke solstråler afløses af tåget dis. Brune fjelde med pift af grønt kæmper en brav kamp mod isbjerge i nuancer lige fra kridhvid til turkis. Øde, uberørte områder klos op ad byer med de karakteristiske huse i stærke farver. Lyset er også helt unikt. Og med midnatssolens bløde skær døgnet rundt kommer naturens kræfter meget tæt på!

Hiv 8 dage ud af kalenderen og tag med til indlandsisen i Kangerlussuaq og isfjorden i Ilulissat og kombiner ro og afslapning med fantastiske natur- og kulturoplevelser.

Dagsprogram

Dag 1
Fly fra København ved middagstid til Kangerlussuaq med ankomst næsten samme tid på grund af de 4 timers tidsforskel. Indkvarteringen sker i den hyggelige Polar Lodge, der ligger få skridt fra selve lufthavnen, og lige over for butikken – og et øjekast fra det storslåede landskab. Umiddelbart efter check in afholdes et informationsmøde om det spændende område. En tur op på indlandsisen, der ligger 25 kilometer inde i landet, vil fuldende rejsen. Det er helt fantastisk at stå så tæt på denne enorme iskappe. Og helt specielt er det at gå på den og mærke følelsen af naturens kræfter.

Dag 2
Fly fra Kangerlussuaq til Ilulissat. Nyd den bjergtagende udsigt under flyvningen. Det er stort det her!

Indkvartering på Hotel Arctic, der har et utroligt view ud over byen og fjorden. Informationsmøde, hvor den lokale guide fortæller om Ilulissat og de mange turmuligheder og følger op på de forudbestilte udflugter. Om aftenen er der inkluderet en velkomstmiddag på hotellet.

Dag 3 - 7
Dagene er til fri disposition, og der er rigtig mange gode udflugter at vælge imellem. Start for eksempel med en byrundtur og herefter en let vandretur til den tidligere boplads Sermermiut, der ligger med udsyn direkte til isfjorden. Turen kan gøres både med eller uden guide.

En sejltur ud i fjorden, hvor du kommer tæt på de store isbjerge, er en oplevelse for livet. Uanset hvor du bevæger dig rundt, kan du heller ikke undgå at se og især høre de mange slædehunde.

Und dig selv at spise på de gode restauranter, hvor man helt sikkert kan få smagt flere lokale specialiteter.

Prøv fx en grønlandsk buffet med alt hvad det indebærer – herunder også lokalbrygget øl (brygget på indlandsis!) og mange andre specialiteter.

Hvis opholdet skal være ultimativt, bør du unde dig selv en tur til Ice Camp Eqi. Her midt i den store natur, kun 2 kilometer fra en konstant aktiv, kælvende bræ ligger en lille lejr med kun 11 hytter. Udsigten er fuldstændig ubeskrivelig, og alle sanser kommer på overarbejde.

Turen afsluttes med en middag den sidste aften i Ilulissat.

Dag 8
Hjemrejse til Danmark med nogle timers ophold i Kangerlussuaq, inden flyet afgår om aftenen til København med ankomst næste morgen.

  • Kontakt os
  • Katalogbestilling
  • Online kataloger
  • Infomøder og messer
  • Inspirationshjørnet
  • Firmaprofil
  • Rejsebetingelser
  • Praktiske oplysninger
  • Valg af rejse til Grønland
Grønlands Rejsebureau | Wilders Plads 13A, 1 | Postboks 1904 | 1023 København K | mandag - torsdag 8.30 - 16.30, fredag 8.30 - 16.00 | Tlf.: 33131011 | info@(if you can see this please update your browser)grb.dk