Telefon 33 13 10 11
Grønlands Rejsebureau - sikker på en god rejse

KATEGORI:
Rundrejse med rejseleder

REJSE NR:
1161

VARIGHED:
15 dage/14 nætter

AFREJSE:
TUREN ER UDSOLGT.

PRIS PR. PERSON FRA:
Kr. 21.995 pr. voksen og kr. 16.995 pr. barn.

PRIS OG FAKTAINFORMATION

ALLE AFGANGE ER UDSOLGT I ÅR!

DER KOMMER 3 NYE AFGANGE I 2011. DET ER MULIGT ALLEREDE NU AT FORHÅNDSRESERVERE EN PLADS. KONTAKT OS PÅ TLF. 33 13 10 11, HVIS DU ER INTERESSERET I DETTE.

HOLD I ØVRIGT ØJE MED SIDEN HER FOR INFORMATION OM TUREN I 2011.

Datoer og priser 2010:

Rejs mandag til mandag.
28. juni-12. juli (UDSOLGT)
5. juli-19. juli (UDSOLGT)
12.-26. juli (UDSOLGT)

Pris pr. voksen kr. 21.995
Pris pr. barn (2-11 år) kr. 16.995

Prisen inkluderer:
Fly København-Ilulissat t/r
Al lokaltransport med skib
13 nætter i Petrines hus, i Hannibal og Amalies hus i Saqqaq, i Polar Lodge og i Camp Ice Cap
Bagagetransport
Vandring og byrundtur med egen rejseleder
Helpension (ekskl. drikkevarer)
Rejseleder
Alle skatter og afgifter

Sværhedsgrad:
Let vandring som dagsvandringer. Længden af dagsvandringerne tilpasses i nogen grad deltagernes ønsker og fysik. Al vandring er uden bagage.

Sovepose skal medbringes. De øvrige steder er der sengetøj.

Fællesskab:
Det er deltagernes og rejselederens fælles ansvar at deles om de praktiske opgaver som rengøring og madlavning. Vi prøver at variere kosten ud fra de givne råvaerr og forsøger at prøvesmage så mange lokale produkter som muligt. Hvis du er heldig, står menuen i løbet af de 15 dage på både fisk, hval, sæl, rensdyr, moskusokse, lam, rejer og kammuslinger krydret med urter fra fjeldet. Du modtager en udstyrsliste før afrejsen, så du har tid til at forberede dig på, hvad der skal pakkes til netop din vandring i Grønland.

Minimum antal deltagere: 6 personer.

FORSLAG TIL UDFLUGTER

Tur1161:Diskobugtenrundt

14 dage i paradIS!

Diskobugten er berømmet for sin skønhed, solskin og hundredvis af sejlende isfjelde. På denne rejse har du muligheden for at opleve både kultur og natur på nærmeste hold, når vi i en hel uge besøger den dejlige bygd Saqqaq, hvor indbyggerne endnu i 2010 lever af fangst og fiskeri som bærende erhverv. Her er roen kun afbrudt af kælvende isfjelde, og der er endeløse muligheder for gode vandreture i helt utrolige omgivelser. Kangerlussuaq byder både på moskusokser og en tur ind til og på indlandsisen, og Ilulissat – byen ved isfjorden – gør det svært at vælge blandt viften af skønne oplevelsesmuligheder.

Dagsprogram
Dag 1
Vi flyver fra København til Kangerlussuaq og videre nordover til Ilulissat, der ligger kun 1,5 kilometer nord for den verdensberømt isfjorden. Mellem 20 og 40 millioner tons is sejler dagligt ud i Diskobugten fra isfjorden - et helt fantastisk skue. Så unik er isfjorden, at den i 2004 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Så selvfølgelig skal vi allerede denne dag på vandretur ud til den nedlagte boplads Sermermiut, der ligge ved isfjordens munding. Vi indkvarteres i Petrines dejlige hus for de næste 3 nætter.

Dag 2 og 3
Disse dage er vi i Ilulissat. Guiden tager os på byrundtur og vandretur langs isfjorden, og så er der tillige en masse muligheder for at købe andre udflugter. En sejltur blandt isfjeldene i midnatssolens skær skal man aldrig snyde sig selv for, og mange benytter også opholdet i byen til at flyve med helikopter ind til Ilulissat isbræ.

Dag 4-10
Saqqaq ligger fem timers sejlads fra Ilulissat. Bygden kan skimtes en time før ankomst, og den sidste sejlads før bygden er normalt ud og ind mellem kæmpe isfjelde. Saqqaq er en oase af søer og brusende elve og er perfekt til dejlige vandreture. Den tidligere udstedsbestyrerbolig ”Hannibal og Amalies Hus”, der ligger smukt placeret med udsigt til bugten, danner rammen for opholdet i bygden. Her er det tid til at lægge uret på hylden og for alvor lade sig opsluge af områdets enestående natur. Med en hel uges ophold er der rig mulighed for at opleve og være en del af dagligdagen i en lille velfungerende grønlandsk bygd. En uge går alt for hurtigt i så skønne omgivelser, og snart går turen igen gennem Diskobugten til Ilulissat.

Dag 11
Rutebåden bringer os tilbage til Ilulissat, hvortil vi ankommer sen aften og atter indkvarteres i Petrines hus.

Dag 12
Hele dagen har vi fri i Ilulissat, og det er sidste chance for at se isfjeldene enten til vands, til vands eller fra luften.

Dag 13
Vi flyver fra Ilulissat til Kangerlussuaq, hvortil vi ankommer tidlig formiddag og indkvarteres i Polar Lodge for en nat. Efter en kort velkomst bliver vi kørt til ”Tacan”. Her fra vi vandrer ud og kigger efter de moskusokser, der lever vildt i området. Kangerlussuaq kan fremvise mere dyreliv end noget andet tilgængeligt sted i Grønland, så der er gode muligheder for, at dagen også krydres med synet af rensdyr, polarræve, polarharer, jagtfalke og måske endda havørne.

Dag 14
Så skal vi på indlandsisen! Igennem et varieret landskab kører vi i en specialbygget bil til Punkt 660 ved isens randzone, og så går vi ellers i Fridtjof Nansens og andre polarforskeres fodspor og oplever 2 dage på selveste indlandsisen. Sammen med en erfaren guide går vi ud på isen og efter en let vandretur når vi til Camp Ice Cap. Guiden fortæller undervejs den spændende historie om indlandsisen, klimaforandringer, de gamle ekspeditioner og om nutidig forskning. Om natten går vi til ro under midnatssolen i vores varme soveposer.

Dag 15
Næste dag skal vi på eventyr og opleve spændende fænomener: Gletscher-floder, gletscher-brønde og det meget dynamiske morænelandskab. Vi er hjemme sen eftermiddag efter en oplevelsesrig mini-ekspedition. I Polar Lodge kan vi snuppe et sidste bad inden afslutningsmiddagen på hotellets restaurant afslutter en fantastisk Grønlandsrejse. Natflyet bringer os tilbage til københavn, hvortil vi ankommer tidligt tirsdag morgen.

  • Kontakt os
  • Katalogbestilling
  • Online kataloger
  • Infomøder og messer
  • Inspirationshjørnet
  • Firmaprofil
  • Rejsebetingelser
  • Praktiske oplysninger
  • Valg af rejse til Grønland
Grønlands Rejsebureau | Wilders Plads 13A, 1 | Postboks 1904 | 1023 København K | mandag - torsdag 8.30 - 16.30, fredag 8.30 - 16.00 | Tlf.: 33131011 | info@(if you can see this please update your browser)grb.dk