Tag med til den sagnomspundne Diskoø og til Ilulissat – byen ved Isfjorden.
Diskoøen er Grønlands største ø og byder på et spektakulært terræn med høje basaltfjeldeb og en type vegetation, som ikke findes andre steder i Grønland. Ilulissat er vidt berømmet for Kangia – den mest producerende isbræ på den nordlige halvkugle.
Vi starter grønlandsrejsen i Kangerlussuaq hvor vi tager på tur til den myte omspundne indlandsis med specialbygget køretøj. Du kommer endda op og stå på isen!
Rejsen går videre til byen Qeqertarsuaq og som vi nærmer os Diskoøen, dukker de smukke basaltfjelde frem i horisonten. Området er et af pukkelhvalens foretrukne opholdssteder, så hav kikkert og kamera lige ved hånden. 4 skønne dage har vi på Diskoøen med dejlige vandreture og besøg til den afsidesliggende bygd Kangerluk. Hundeslædekørsel i midnatssolen på toppen af Lyngmarksbræen er også en mulighed.
Efter fire oplevelsesrige dage på Diskoøen bindes sløjfen på fineste vis i Ilulissat. Her kommer vi tæt på is i alle afskygninger, når vi sejler ud blandt isbjerge i en af naturens helt egne naturparker, den UNESCO fredede isfjord. De flere tusinde slædehunde kan både ses og høres, og du fornemmer byens travle liv som centrum for uddannelse, kultur, transport og administration for Nordgrønland. Vi sejler også til den lille bygd Oqaatsut, der er blevet kåret som et prisbelønnet WWF pilotprojekt om bæredygtig turisme og naturbevaring i Arktis. Vi spiser frokost på den lokale restaurant.
En dejlig rejse rundt i Diskobugten, hvor en perlerække af fantastiske indtryk er hovedingrediensen!
Dagsoversigt
Dag 1 Fra København til Kangerlussuaq - udflugt til indlandsisen
Dag 2 Fly til Aasiaat - båd videre til Qeqertarsuaq - indkvartering på Hotel Disko / Linda
Dag 3 Vandretur
Dag 4 Sejltur til bygden Kangerluk
Dag 5 Qeqertarsuaq mulighed for udflugt til Lyngmarksbræen
Dag 6 Qeqertarsuaq vandring og sejltur til Ilulissat - indkvartering på Hotel Avannaa
Dag 7 Byvandring i Ilulissat
Dag 8 Ilulissat på egen hånd – sejltur blandt isbjerge
Dag 9 Sejltur til bygden Oqaatsut
Dag 10 Fra Ilulissat via Kangerlussuaq til København
Dag 1 København - Kangerlussuaq - udflugt til indlandsisen
Vi starter med en 4 timers flyvetur med Air Greenland fra København til Kangerlussuaq. Grønland er fantastisk fra luften og ved klart vejr er indflyvningen over Kangerlussuaq og den 160 km lange fjord et betagende syn.
I Kangerlussuaq er der indkvartering på vandrehjem. Vi tager på tur til den myteomspundne indlandsis med specialbygget køretøj. Du kommer endda op og stå på isen!
Dag 2 Aasiaat - Qeqertarsuaq - indkvartering på Hotel Disko / Linda
I dag flyves videre til Aasiaat og fortsætter turen ad søvejen mod Diskoøen. Området er en yndet legeplads for hvaler og sæler. Som vi nærmer os Diskoøen, dukker de karakteristiske basaltbjerge op i horisonten og den smukke naturhavn byder os velkommen. Den gode havn, som Qeqertarsuaq tidligere hed, ligger godt beskyttet for isens skruninger og bølger og dønninger.
I Qeqertarsuaq indkvarteres vi på Hotel Disko / Linda, der ligger midt i byen med den fantastiske natur lige uden for døren. De farverige huse ligger langs vandet, hvor kæmpemæssige isbjerge driver forbi.
Der bor ca. 1010 indbyggere i Qeqertarsuaq – heraf 42 i bygden Kangerluk. Byen ligger på en halvø og hovederhvervet er fiskeri. I den gamle lægebolig og tidligere hovedsæde for landshøvdingen for Nordgrønland er der i dag museum. I byen finder du også et supermarked, postkontor, skole og kirken Vorherres blækhus.
Dag 3 Vandretur
Landskabet i Qeqertarsuaq er præget af vulkansk aktivitet og stejle basaltfjelde. Apostelfjeldet, Lyngmarksfjeldet og Skarvefjeldet danner Qeqertarsuaqs profil og endevæg mod nord.
Området er oplagt til vandreture og vi sætter kursen mod Røde Elv over en bro lige neden for vandrehjemmet og går langs kysten mod Kuannit. Kuanit er et frodigt område, hvor de lokale nyder godt af den vildtvoksende kvan. Området har sin egen karekteristika med helt specielle søjlebasalt formationer. På vejen langs kysten møder vi både en kamel og en elefant formet i et naturligt møde mellem lava og brænding. Turen fortsætter op mod Skarvefjeldet og hen over Petursons randmoræne med udsigt ind i blæsedalen. Retur følger vi Røde Elvs sidste løb mod havet med små og store spektakulære vandfald. For de friske kan Skarvefjeldet bestiges og udsigten nydes mod Ilulissat i øst, Kronprinsens Ejlande i syd og byen ved foden.
Dag 4 Sejltur til bygden Kangerluk
Dagen byder på en heldagssejlads til Diskoøens største fjord Kangerluk. Vi sejler fra havnen mod vest forbi Kilit og det stejle blåfjeld med mængder af fugle og ind i fjorden Kangerluk, hvor bygden af samme navn ligger. Her får vi fornemmelse af livet i en mindre bygd og de betingelser, der grundlaget for et lille fangersamfund. Bygden ligger ca. 35 km nord for Qeqertarsuaq inde i det største fjordkompleks på Diskoøen omkranset af fjelde. Der bor omkring 65 indbyggere, som nyder godt af et posthus, en butik, en uvak-fabrik og en lille skole, der samtidig bruges som kirke.
Vi spiser frokost i fjeldet med udsigt til fjorden. På hjemturen passerer vi den gamle nu nedlagte radiostation Nipissat. Efter nogle dejlige timer fuld af stilhed og stor natur sejler vi tilbage til den gode havn igen.
Dag 5 Qeqertarsuaq - mulighed for udflugt til Lyngmarksbræen
I dag er der lagt op til valget mellem en mere afslappet dag med eksempelvis en slentretur langs den sorte lavastrand med iskosser og lidt stille udforskning af byen eller en lidt mere krævende tilkøbstur til Lyngmarksbræen:
Lyngmarksfjeldet er ca. 900 m højt. Øverst på fjeldet er en bræ. En opstigning til toppen går i kløften, der dannes mellem Apostel- og Lyngmarksfjeldet. Anstrengelserne belønnes fra toppen med udsigt til alle verdenshjørner og byen nedefter. Er vejret klart, kan man se isbjergene ved fjordmundingen ved Ilulissat 100 km væk! På bræen er der mulighed for at prøve vinterens sport – hundeslædekørsel. Som det eneste sted i Grønland er det nemlig muligt at køre på hundeslæde om sommeren – og samtidig nyde skæret fra den magiske midnatssol. Der overnattes i fjeldhytte.
Dag 6 Qeqertarsuaq - vandring og byvandring - sejltur til Ilulissat
For dem, der har overnattet ved bræen, går turen - efter et sidste view fra toppen - retur ned ad fjeldsiden og ned mod byen. For øvrige gæster er der med guiden mulighed for en formiddagstur op i fjeldet mod lyngmarksfjeldsiden og retur gennem slugten med drikkevandselven til Aktisk Station.
Byvandring og det lokale museum afslutter besøget i Qeqertarsuaq og mon ikke vi når en god middag på Café Oskar inden kystskibet bringer os videre østpå til Ilulissat. Sejlturen i aftenlys giver Diskoøen en fantastisk profil.
I Ilulissat indkvarteres vi i Petrines hyggelige gule hus, der ligger på det højeste punkt i byen med en skøn udsigt ud over vandet mod Diskoøen og Ilulissat by.
Dag 7 Byvandring i Ilulissat
Fra morgenstunden går vi gennem byen Ilulissat og får et indtryk af denne større by fra de gamle kolonihuse til de nye bebyggelser i udkanten af byen. Ved elværket går vi op over fjeldryggen til Sermermiut. Det giver et fantastisk syn over isfjordens munding og de iskæmper, der arbejder på at komme ud. Og brækker der flager af isbjergene, kan du se en næsten eksplosionsagtig reaktion, der bryder stilheden med et brag. Sermermiut er et beskyttet område med gamle hustomter og historie. Vi fortsætter over fjeldet og når byen fra en anden kant.
Dag 8 Ilulissat på egen hånd – sejltur blandt isbjerge
Ilulissat er en spændende by med megen aktivitet i bycentrum. Brættet på byens torv har de grønlandske specialiteter fra sæl til hval, fra en vifte af fugle til en variation af fisk. De fleste souvenirbutikker ligger i samme område og udvalget er stort. Værkstedet hvor souveniren fremstilles med hånd og maskinkraft er åbent. Byens museum rummer både byens og Knud Rasmussens historie. Et galleri med nutidig grønlandsk kunst findes også og en skindsystue, hvor fine pelse, luffer og tasker i sælskind får form, er også en mulighed.
Sidst på eftermiddagen sejler vi ud for at tage isfjorden i nærsyn. Ismastodonter af utrolige former, farver og faconer kommer tæt på. Huler, sprækker og smeltevand giver isfjeldene nye dimensioner til et af naturens store fænomener. Hvis vi er heldige, har sæler og hvaler samme interesse.
Dag 9 Sejltur til bygden Oqaatsut
Den lille bygd Rodebay har fået sit navn af hollandske hvalfangere. Den røde farve henviser til hvalfangst og blodet, der efter hvalfangsten har farvet vand og land. Der bor i bygden ca. 41 indbyggere og 200 slædehunde og det lille velfungerende samfund lever i tæt samhørighed med naturen.
Oqaatsut er blevet kåret som et prisbelønnet WWF Verdensnaturfondens pilotprojekt om bæredygtig turisme og naturbevaring i Arktis "Hånd i hånd i Arktis”.
Vi sejler den ca. 20 kilometer strækning til bygden og får en fin frokost på den charmerende restaurant H8 og slentrer lidt rundt i bygden. Restauranten ligger i et gammel pakhus helt nede ved vandet. På taget er der med store typer malet H8 med gult og indretningen minder om en hyggelig krostue og de grønlandske specialiteter som hvalkød, fersk og røget fisk, moskusokse, rejer og rensdyr frister på menukortet.
Efter en lille times tid ud og ind mellem gigantiske isbjerge er vi tilbage i Ilulissat
Dag 10 Ilulissat-Kangerlussuaq-København
Så er det – desværre - blevet tid til at tage afsked med Diskobugten og Grønland. Vi flyver fra Ilulissat over Kangerlussuaq og videre til København med ankomst om aftenen.
Rejselederen
Grønlands Rejsebureau råder over et guidekorps på godt 50 aktive guider. Mange af guiderne har været tilknyttet korpset i mere end ti og tyve år og kender derfor Grønland særdeles godt. Deres erfaring bruges i forbindelse med uddannelsen af nye guider, så kontinuiteten og den høje kvalitet sikres.
Rejselederen har ansvaret for organisering af alle praktiske opgaver såsom transporter, indkvartering, madlavning mv.. Derudover er det rejselederen, der kender områderne, de gode vandremuligheder, det gode sted at købe friskfanget fisk osv. Med en af vores rejseledere ved din side, er du således sikret det bedste udgangspunkt for at opleve Grønland. Rejselederen har ret til at ændre rute, overnatnings-steder, transportmidler og tidsplan, hvis det skønnes nødvendigt. Bliver det nødvendigt, vil rejselederen selvfølgelig forsøge at gøre dette i henhold til gruppens ønsker. Selvom rejsen foretages i en gruppe, vil rejselederen altid forsøge at tilgodese den enkeltes ønsker.
- Yderligere information
-
-
|
|
Hanner
|
Hunner
|
|
Længde
voksen
|
11
- 17,5 meter
|
11
- 19 meter
|
|
Længde
kønsmoden
|
ca.
11,5 meter
|
ca.
12 meter
|
|
Kønsmoden
|
i
5 - 8 års alderen
|
i
5 - 8 års alderen
|
|
Længde
nyfødt
|
ca.
3 - 5 meter
|
ca.
3 - 5 meter
|
|
Voksenvægt
|
25
- 30 tons
|
25
- 30 tons
|
|
Fødselsvægt
|
1
- 2 tons
|
1
- 2 tons
|
|
Drægtig
|
|
11
- 12 måneder
|
|
Diegivende
måneder
|
|
ca.
12 måneder
|
|
Kælvningsinterval
|
|
2
- 3 år
|
|
Antal
kalve i livet
|
|
Omkring
15
|
|
Levetid
|
Mindst
30 år
|
Mindst
30 år
|
|
Udseende
|
Pukkelhvalen
er sort på ryggen. Bugen er normalt delvis hvid. Men den kan
også være helt sort eller helt hvid. Pukkelhvalen har
nogle meget lange luffer. De kan være op til 5 meter. Huden
på hovedet er meget knudret. Den er tit dækket med
langhalse, der er en slags muslinger. Foran rygfinnen er der en
tydelig pukkel. Halefinnen kan være op til 5,5 meter bred.
|
|
Fjender
|
Mennesket
og spækhuggeren
|
|
Barder
|
Har
mellem 270 og 400 forholdsvis smalle sorte barder
|
|
Bugfurer
|
Har
14 - 35
|
|
Vigtigste
fødeemner
|
Krebsdyr,
stimefisk og hvirvelløse dyr
|
|
Levesteder
|
Både
nær kysten og ude i oceanerne
|
|
Udbredelse
|
Findes
i alle verdens oceaner (trækker)
|
|
Status
|
Sårbar
og truet. Pukkelhvalen har været udsat for intensiv fangst.
Men der overlever sandynligvis flere pukkelhvaler i disse år
|
-
-
Rigtigt udstyr er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af et ophold i fjeldet. Vi sender derfor vores forslag til en udstyrsliste, som du kan benytte dig af, hvis du ikke har personlig erfaring med det område eller den type tur, du har valgt.
Udover denne pakkeliste vil vi gerne give nogle gode råd og oplysninger om sikkerhed i fjeldet. Det er en god idé at læse dem igennem, selv om der kan være enkelte oplysninger, der ikke er aktuelle for netop den tur, du skal på.
Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Grønlands Rejsebureau.
Om påklædning generelt
Til alt friluftsliv spiller påklædningen en stor rolle, ikke blot for bekvemmelighedens skyld, men også for ens sikkerhed. Der findes efterhånden mange forskellige produkter på markedet, og det kan være svært at vælge. Vi vil her prøve at give nogle retningslinier, som kan gøre valget lidt lettere.
Er det første gang du skal på en vandretur, har du sikkert ikke alt udstyr selv. Visse genstande, såsom støvler, er man nødt til at købe, men meget af det øvrige kan man sagtens låne. Optimalt udstyr er individuelt og det kan derfor være svært at vurdere ens behov, før man har fået mere erfaring. Ekspedienter i friluftsbutikker har ofte god erfaring med at rådgive, men husk, at det ikke behøver at koste en formue at tage på sin første vandretur.
Vejret i fjeldet kan være lunefuldt – det ene øjeblik er det stormende, regnfuldt og koldt, det næste øjeblik er det dejligt varmt og sol fra en skyfri himmel. Om sommeren findes der i perioder nogle steder myg eller små stikfluer. Din garderobe skal kunne klare alle disse situationer og samtidig være så enkel som mulig. Det er en fordel at vælge stærke, iøjnefaldende farver i fjeldet, men det er også rart at kunne se ”almindelig ud”, når man færdes i byerne.
Lag-på-lag princippet
Når du vælger beklædning bør du være opmærksom på princippet om lag på lag. Dette giver mulighed for hurtig og nem regulering af temperaturen ved at tage et ekstra lag af eller på og derved skabe et optimalt klima under tøjet. Formålet med det inderste lag er at holde kroppen tør. Derfor startes med et lag af svedtransporterende materialer. De næste lag kan bestå af skjorte, T-shirt, fleece m.v. Et af disse mellemlag kan evt. være vindtæt. Det yderste lag skal beskytte kroppen mod regn og vind og samtidig lade fugten fra kroppen trænge ud.
Anorak/vindjakke
Den skal være helt vindtæt og den skal være så stor, at man kan have sweater eller lignende indenunder. Den skal være så lang, at den dækker underlivet og skal kunne åbnes og lukkes helt i halsen og gerne ved ærmerne. Derved kan man regulere temperaturen. Moderne åndbare materialer gør det muligt at kombinere en vind- og vandtæt jakke i én. Vær opmærksom på, at mange materialer er vandafvisende, men ikke 100 % vandtætte. Nogle ekspedienter glemmer af og til at gøre opmærksom på forskellen. Gore-tex eller tilsvarende materialer plejer at være af god kvalitet.
Regntøj
Skal være af en god kvalitet; let og stærkt. Sørg for at det er vandtæt; det er der faktisk noget regntøj, der ikke er. Prøv det før du tager afsted!
Sweater eller fleece-jakke
En tyk helulden sweater eller endnu bedre: to tyndere, så man lettere kan regulere det isolerende lag. Eller en fleece eller fiberpels, der er lettere og tørrer hurtigere end uld.
Skjorte eller bluse
Uld, bomuld eller syntetisk materiale. Den skal kunne absorbere fugt uden at blive kold. Syntetisk materiale tørrer hurtigt og er let. Uld derimod varmer også selvom det er vådt.
Bukser
Løstsiddende kraftige bukser er det bedste. Cowboybukser giver ikke tilstrækkelig bevægelsesfrihed og er hverken varme eller vindtætte. Der findes mange såkaldte vandrebukser på markedet, der er lavet af materialer, der kombinerer mange egenskaber.
Shorts
Det kan blive meget varmt i Grønland om sommeren. De fleste foretrækker nok at have lange bukser på pga. myg eller kølig vind, men det kan være meget forfriskende at få lidt luft til benene. Nogle klarer sig med at smøge bukserne op. Der findes vandrebukser på markedet – de såkaldte zip-off bukser, hvor man kan lyne buksebenene af – har man sådan et par, er man aldrig mere end få sekunder fra et par shorts.
Undertøj
Termoundertøj transporterer fugten væk fra huden og holder dig tør, men det skal vaskes ofte for at fungere optimalt og desuden kommet det nemt til at lugte. Bomuld bruges af mange, men det bliver let klamt, når man sveder og koldt efterfølgende. Bukser/trusser af bomuld er nok det mest bekvemme. Undertøj af uld er det varmeste. Et par lange underbukser af uld eller fleece er godt at have i oppakningen. Et par træningsbukser kan bruges i stedet.
Hue, vanter og halstørklæde
Husk dem, selv om du ikke normalt går med den slags. Afhængigt af vejret mistes en meget stor del af kropsvarmen gennem hovedbund og nakke, hvis de ikke er dækkede. Vejret i Grønland er meget skiftende, og selv i højsommeren kan man få brug for hue, vanter og halstørklæde. Især i forbindelse med sejllads, kan det være koldt om aftenen og morgenen.
Støvler
Næsten al vandring i Grønland foregår i fjeldet uden for stier. Moderne vandrestøvler findes i så mange forskellige pasformer, at der altid findes en model, der passer dig. Det er vigtigt at støvlen er vandtæt og at skaftet går lidt op ad anklen for at give støtte samt holde kviste og myg ude. Det er vigtigt ikke at købe støvlerne for små: der skal være plads til mindst et par tykke sokker. Husk at gå støvlerne til inden afrejsen. Det er en god idé også at have et par lette sko til byturen og evt. hjemmesko til indendørs brug. Husk at imprægnere sko og støvler inden afrejse, hvis de er lavet af materiale der kræver imprægnering.
Ørepropper
Sover man let, kan det være en fordel at medbringe ørepropper til at holde snorkende deltagere ude af egen nattesøvn.
Underlag
På hytte- og hotelture behøver man ikke liggeunderlag, men det kan være en fordel at medbringe et mindre underlag til at sidde på.
Rygsækken
På de fleste af vores ture er der arrangeret transport af bagage. Man skal dog være parat til at bære egen bagage over korte afstande. Vi anbefaler dog, at man medbringer en rygsæk, der kan tåle en hårdhændet behandling i fly og på skibene. Husk at bagagen skal kunne pakkes regntæt eksempelvis vha. et regnslag.
På de lettere vandreture behøver man en god dagtursrygsæk, der kan rumme ca. 30 liter. Det er en fordel, hvis dagtursrygsækken har hoftebælte og brystrem.
Solcreme og myggebalsam
Man bør bruge solcreme med en god beskyttelsesfaktor. Når man er meget ude skal man nok blive rigelig brun alligevel. Myggebalsam er ikke altid nok i tundraegne; man kan få brug for at beskytte sig yderligere for eksempel med løstsiddende tøj. Et finmasket myggenet til at have over en hat over hovedet anbefales på det kraftigste!
Førstehjælpsgrej
Rejselederen medbringer en førstehjælpskasse, men enhver må medbringe sin personlige medicin og plaster til vabler og småskrammer. Hvis man er afhængig af et bestemt medikament, eksempelvis insulin, bør man give rejselederen besked herom.
-
-
Når man deltager i et af vores arrangementer, sker det på eget ansvar. Man skal imidlertid tænke på, at man som deltager i en gruppe ikke blot har ansvaret for sig selv, men at man også skylder et vist hensyn til de øvrige deltagere. Uanset hvor rutineret man er, må man respektere, at rejselederen skal tage hensyn til alle og det er til hele gruppens bedste, hvis man retter sig efter vedkommendes anvisninger.
Gå aldrig alene
Alle vi, der færdes i fjeldene, har undertiden behov for at være alene i naturen. Det skal der selvfølgelig også være plads til, men bliv i nærheden af hytten, gruppen osv. Man skal give besked til mindst én i gruppen, inden man går og sørg endelig for ikke at ændre planer undervejs. Er man flere sammen, gælder det stadigvæk: Giv besked.
Det er ikke mere risikabelt at færdes i fjeldet end at dyrke så mange andre fritidsaktiviteter, men er uheldet ude, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis man er alene. På få timer kan man bevæge sig et sted hen, hvor det vil tage dage for andre at finde én, hvis man af en eller anden grund ikke kan bevæge sig ved egen kraft. Er man flere og bærer sig fornuftigt ad, er der dog sjældent problemer med at skaffe hjælp.
Hvis man “bliver væk”
Så længe man kan se lejren, hytten eller de andre, er man ikke blevet væk. Men skulle du alligevel være kommet væk fra din gruppe trods al forsigtighed, så bliv hvor du er. De andre vil snart savne dig. Hvis du er i et hul eller en lavning, så gå op på en høj eller en knold, hvor du er let at se. Har du noget stærkt farvet tøj, så tag det frem.
Træthed
Alle kan blive trætte uanset, i hvor god form man er! Dette kan skyldes tidsforskydning, søvnmangel, uvant terræn, klima, mad osv. Det gør ikke noget, blot man gør rejselederen (hvis der er en sådan) eller de andre i ens gruppe opmærksom på, hvordan man har det. Prøv ikke at være “tapper” for ikke at være til besvær for de andre; det er misforstået hensynsfuldhed. Hvis man er træt, går man ikke så sikkert på benene og er i det hele taget mindre opmærksom. Derfor er der større risiko for små uheld, som let kan ødelægge turen.
Pas på en sårbar natur
Vandreturene i Grønland går gennem uforstyrret og øde landskaber. Vandet i bækkene kan drikkes og mange steder er man alene så langt øjet rækker. Sådan skulle det gerne blive ved med at være og alle der besøger og bruger den grønlandske natur må være med til at passe på de sårbare arktiske omgivelser: Tag alt affald med retur. Undgå at slå lejr lige ned til vandløb. ”Deponér” madaffald og toiletbesøg adskillige hundrede meter fra vandløb. Besøg og oplev ruiner og gravsteder, men efterlad stederne, som de blev fundet. Gå ikke på ruinerne. Efterlad eventuelle arkæologiske fund til museerne.
De 9 fjeldregler
- Start ikke på lange ture uden forudgående træning
- Giv besked om, hvor og hvornår du tager afsted og forventer at være tilbage
- Vis respekt for vejret og vejrmeldingerne
- Lyt til erfarne fjeldvandrere
- Vær forberedt på dårligt vejr og uheld - også på kortere ture
- Husk kort og kompas – og lær at bruge dem
- Gå aldrig alene
- Vend om i tide – det er ingen skam
- Spar på kræfterne og søg ly mens tid er
-
-
Herunder finder du vores forslag til, hvad du bør pakke i kufferten på en sommerrejse til Grønland, hvor du skal på dagsudflugter, men bo komfortabelt og varmt om natten.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til pakkelisten.
Klik her for at læse og udskrive forslag til pakkeliste