Det store trekkingeventyr i Østgrønland

print

13 dage i det eventyrlige Østgrønland med to overnatninger på vulkanøen Island og 8 dages vandring langs Sermilik fjorden og rundt på den smukke Ammassalik ø. Er du til vandring med udsigt til sylespidse fjelde, søer, elve, gletschere og vilde, uberørte områder, har vi her den perfekte tur.

For tredie år i træk gennemfører vi turen, der kombinerer vandring i et de mest fantastiske områder i Grønland med den luksus det er at vandre uden tung oppakning og ankomme hver aften til en camp, hvor teltene er slået op.

Turen er et charmerende modstykke til mere traditionelle sommerferiemål. Vi vandrer i et af de smukkeste og mest ubeboede områder i Grønland. Turen kræver almindelig god fysik. Du skal ikke bære din oppakning, men du skal kunne vandre mange timer dagligt i kuperet fjeldterræn. De fleste mennesker i almindelig god form kan uden problemer klare turen.  Turen giver dig sjældene og kostbare minder med hjem!

>> Læs artikel fra Rejsemagasinet Vagabond om denne rejse

Dagsoversigt
Dag 1 Fra København til Reykjavik
Dag 2 Fra Reykjavik Via Kulussuk til Tasiilaq
Dag 3 Tasiilaq - bygden Kuummiit - Ilinnera
Dag 4 Ilinnera - Ikaasaalap Ilinnera
Dag 5 Ikaasaalap Ilinnera - Paarnakajiit
Dag 6 Paarnakajiit - Amitsivartivaq
Dag 7 Amitsivartivaq - bygden Tiniteqilaaq
Dag 8 Tiniteqilaq - Sandstranden ved Mittivakkat bræen
Dag 9 Brævandring på Mittivakkat bræen
Dag 10 Mittivakkat - Tasiilaq
Dag 11 Afslapning i Tasiilaq (bufferdag til trekkingturen)
Dag 12 Tasiilaq – Reykjavik
Dag 13 Reykjavik - København



Dag 1. Fly København - Island og Den Blå Lagune
Vi starter i Island, som er den naturlige indgang til Østgrønland. Vi flyver fra København til Keflavik og køres herfra med bus til hovedstaden Reykjavik, hvor vi indkvarteres på guesthouse 1 nat. Trods sin afsides beliggenhed er Reykjavik en ægte pulserende storby med mange muligheder for at gå på museer, shoppe i både malls og små designbutikker og spise på udsøgte restauranter. Guiden møder dig i lufthavnen i Keflavik og er sammen med gruppen hele turen rundt i både Island og Grønland.

Dag 2. Til Tasiilaq med fly og helikopter
Så går turen videre til Grønland. Vi flyver fra Reykjavik til Kulusuk og derfra videre med helikopter til den smukke lille by Tasiilaq. Her indkvarteres vi på Hotel Ammassalik, der ligger med den smukkeste udsigt over byen og det store øde landskab. Det lokale supportteam byder velkommen, tjekker udstyr og gennemgår ruterne, så vi er helt klar på trekkingeventyret, der starter næste morgen tidlig.

Dag 3. Trekkingen starter. Fra Tasiilaq til Ilinnera med besøg i den smukke bygd Kuummiit
Vi starter dagen med at aflevere vores bagage til vores supportteam der på hele turen klarer transport af bagage, telte, proviant m.m. Herefter begiver vi os ned til en båden der skal sejle os nordover. Turen går øst om Ammassalik øen op igennem Ammassalikfjorden. Undervejrs gør vi 1-2 timers holdt i den smukke bygd Kuummiit der i 1915 blev oprettet som missionsplads. Videre sejlads ca. 25 km nordover til Solport dalen (Ilinnera), hvor vi sættes af og vandringen kan begynde. Omtrent 7 timers vandring er der på turen mod Sermilik fjorden, hvor en storslået udsigt til Indlandsisen venter os forude. Campen er klar når holdet når frem og der venter varm aftensmad. Den store grønne dal danner rammen om turens første camp.

Dag 4. Fra Ilinnera til Ikaasaalap Ilinnera
Nu begynder turen langs Sermilik fjorden. Med den isfyldte fjord og Indlands isen på højre hånd bevæger vi os sydover. Sermilik fjorden er den næststørste isfjord i Grønland, og omkring 5% af det årlige afkast fra indlandsisen flyder ud her. Dette kombineret med Østgrønlands høje fjelde og indlandsisen som kulisse, gør Sermilik fjorden til en af de helt store naturoplevelser. Det bliver en let vandre dag, hvor der er overskud til udforske den næste dal vi kommer til eller bestige et fjeld.

Dag 5. Fra Ikaasaalap Ilinnera til Paarnakajiit
Turen går videre ned af kysten gennem et dejligt grønt område. Der overnattes ved Paarnakajiit i nærheden af tørvehusene, som var beboet helt frem til 1960’erne. Det emmer af historie på det dejlige sted ved midten i Sermilik fjorden.

Dag 6. Fra Parnakajiit til Amitsivartiva
Forsæt mod syd, hvor vi for første og sidste gang skal miste isfjorden af syne. Turen går indlands til et spændende område med isbræer og langs med flere lange søer. Der gøres holdt for natten ved fjordarmen Amitsivartiva.

Dag 7. Amitsivartiva til bygden Tiniteqilaaq
Vi starter dagen med vandring op på bjergkammen bag Tiniteqilaaq, hvor udsigten er hele opstigningen værd, vi kommer på i 600 meters højde, og den sydlige del af Sermilik fjorden viser sig, mens vi nærmer os bygden Tiniteqilaaq, hvor der bor 100 mennesker i de smukkeste omgivelser. Vi camper lige udenfor bygden og der bliver mulighed for et bad i fælleshuset.

Dag 8. Fra Tiniteqilaaq til Mittivakkat bræen
Dagen starter med en bådtransport over det smalle stræde Ikasagtivaq til Ammassalik Ø – Øen hvor Østgrønlands hovedstad Tasiilaq ligger. Her holder vi os til vest siden af øen ude ved kysten. Ved Qaattu samledes vi op af en ny båd og transporteres til sandstranden ved Mittivakkat bræen, der skal være vores camp site de sidste dage.

Dag 9. Brævandring på Mittivakkat
Hele dagen bruger vi på Mittivakkat gletscheren. Det succesrige adventure race ’Arctic Team Challenge’ fandt i 2001-2007 sted i dette område. Det er imponerende, fuldstændig bjergtagende smukt at vandre på Mittivakkat med guiden, og sikkerheden er selvfølgelig helt i top.

Dag 10. Ad ”Sermilikvejen” til Tasiilaq
Denne sidste dag af trekkingturen vandrer vi ind ad Sermilikvejen østover til vi kommer til Kong Oscars fjord, hvor Tasiilaq og vores hotel ligger.

Dag 11. Tasiilaq
Dagen er til din egen disposition i Tasiilaq og beregnet som ’bufferdag’, hvis vejrliget har tvunget os til en overliggerdag i fjeldet. Brug dagen på at suge det sidste Østgrønland til dig. Sejl eventuelt med en turistbåd iblandt isfjeldene eller besøg byens museum, der har til huse i den gamle kirke.

Dag 12. Tasiilaq – Kulussuk – Reykjavik
Så går turen tilbage til Island og Reykjavik, hvor vi igen indkvarteres i guesthouse. Eftermiddagen til fri disposition i Reykjavik.

Dag 13. Reykjavik – København
Så slutter eventyret for denne gang, men vi skal lige have det sidste med: Få er de gæster der forlader Island uden at have nydt et helsende bad i Den Blå Lagune som bare skal opleves – og nydes. Vi laver derfor et stop på et par timer på vejen til lufthavnen i Keflavik inden afrejsen mod Danmark.

Om rejselederen
Rejselederen har ansvaret for organisering af alle praktiske opgaver såsom transporter, indkvartering, madlavning mv. Derudover er det rejselederen, der kender områderne, de gode vandremuligheder, det gode sted at købe friskfanget fisk osv.

Grønlands Rejsebureau råder over et guidekorps på godt 50 aktive guider. Mange af guiderne har været tilknyttet korpset i mere end ti og tyve år. Deres erfaring bruges i forbindelse med uddannelsen af nye guider, så kontinuiteten og den høje kvalitet sikres. Med en af vores rejseledere ved din side, er du således sikret det bedste udgangspunkt for at opleve Grønland.

Rejselederen har ansvaret for og ret til at ændre rute, overnatningssteder, transportmidler og tidsplan, hvis det skønnes nødvendigt. Bliver det nødvendigt, vil rejselederen selvfølgelig forsøge at gøre dette i henhold til gruppens ønsker. Selvom rejsen foretages i en gruppe, vil rejselederen altid forsøge at tilgodese den enkeltes ønsker.

  • Yderligere information om rejsen (klik og fold ud)

Lignende rejser

Ring til os på 3313 1011
Ring mig op
Skriv til os