coastalship

Klassikeren, Den Gyldne Trekant i vestgrønland

Slæde

Mini FERIE VED KANTEN AF INDLANDSISEN

Fold galleri ud full arrow
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Individuel rejse
  • Afrejse fra København
  • Varighed 11 dage
  • Pris pr. person fra 21.895 DKK

Klassikeren, Den Gyldne Trekant i Grønland

Vi kan her tilbyde dig en skøn rejse til Grønland, der giver dig stor frihed og lejlighed til at besøge 3 skønne steder, herunder Grønlands andenstørste by, Sisimiut. Hertil skal du lægge sejlads med kystskib blandt hvaler og isbjerge, den fantastiske Indlandsis og ikke mindst Diskobugtens perle, Ilulissat Isfjord.

Rejsen er rigtig god, hvis du godt kan lide at gå lidt på opdagelse, se de klassiske højdepunkter, men også noget af det lidt mere uspolerede.

Rejsen finder sted i perioden juni-august, som er sommer, når det er bedst i Grønland med midnatssol og kontrastrige indtryk. Grønne fjelde og hvide isbjerge. Stærke solstråler og diset tåge. Blide blomsterdale og kølige gletsjere. Klipper, der skærer sig igennem enorme landområder. Temperaturerne er milde og Grønlands nationalblomst Niviarsiaq, blåklokken og fjeldrevlingen har travlt og pynter godt op i fjeldene.

"Denne rejse gav os en grad af uafhængighed og fleksibilitet, mens der blev sørget for vores overordnede rejsebehov. Vi følte ikke, at vi var en del af en større rejsegruppe. Vi er ikke så glade for rejser, hvor alt føles gennem-organiseret, så denne rejse var ideel for os." D. R. Collins
Klassikeren, Den Gyldne Trekant i vestgrønland

Rejseprogram

Programmet på denne rejse er tilrettelagt, så du virkelig kommer rundt og ser bredden af Grønland. Men selvom hele tre byer er på programmet, er der også tid til "bare at være" og snuse livet i Grønland ind. Du vælger selv, om du vil have dagene til din egen rådighed, eller om du vil tilkøbe en udflugtspakke, som tager dig rundt til de største seværdigheder.

  • Dag 1 Fly København - Kangerlussuaq, velkomstmøde og evt. sightseeing

    Vi flyver med Air Greenland fra København til Kangerlussuaq. Forude venter 4,5 timers flyvetur hvor du kan nyde et let måltid og en film. Du vil ikke være i tvivl om, hvornår du ser det første glimt af Grønland: Nunatakker popper op mellem de enorme mængder af is. Den friske luft og synet af fjeldene som omgiver lufthavnen i Kangerlussuaq, er det første, du møder, når du stiger ud af flyet.

    En guide fra vores lokale udflugtskontor ”World of Greenland Arctic Circle” modtager dig ved ankomst og hjælper til med check-in på Polar Lodge. Polar Lodge ligger et stenkast fra lufthavnen og er et afslappet overnatningssted med køkkenfaciliteter, hyggerum og souvenirbutik.

    Efter det praktiske med check-in og udpakning på værelset i lodgen, holder guiden informationsmøde. På mødet får du oplysninger om byen, området, spise- og udflugtsmuligheder. Har du tilkøbt udflugtspakken, er det nu tid til en sightseeingtur:

    Sightseeing i Kangerlussuaq (tilkøb)
    Kangerlussuaq er en tidligere Amerikansk luftbase, men i dag Grønlands vigtigste lufthavn. Vi hører den spændende historie, startende fra 2. verdenskrig, over den kolde krig til en moderne international lufthavn. Området omkring Kangerlussuaq har Grønlands længste vejnet og her kommer vi rundt og ser flere interessante steder og møder den fantastiske Grønlandske natur.

    Vi kører til havnen og ser fjorden, vi kører forbi Kelly Ville, en lille forskerby 12 kilometer fra lufthavnen og vi kommer en tur rundt på det gamle base område. Vi besøger selvfølgelig også bygdens hundegård, hvor vi kommer tæt på den Grønlandske slædehund. Denne tur vil give dig en spændende mulighed for at danne dig et hurtigt overblik over byen og omegnen

    image
    info Indlandsisen ved Kangerlussuaq ligger kun få timers kørsel fra byen. På vej til Grønland har du et mægtigt skue over Indlandsisen fra flyet.
  • Dag 2 Kangerlussuaq - udflugt til Indlandsisen (tilkøb)

    Byens spændende bagland indbyder til en række fine udflugter, men den mest populære af dem alle er en udflugt ud til Indlandsisen, der ligger ca. 30 km fra byen. De terrængående køretøjer ligger solidt på grusvejen, og der er fint udsyn til det spændende landskab. Står sol og måne rigtigt, støder vi på moskusokser, rensdyr og måske en enlig snehare. Mødet med Indlandsisen er en uforglemmelig oplevelse. Naturens kræfter er pludselig meget synlige og mærkbare på egen krop. Undervejs passeres søer, vandfald, gletschere og fine klynger af kæruld og storblomstret gederams.

    Udflugt til Indlandsisen, punkt 660 (tilkøb)
    Denne udflugt er næsten et "must", hvis du aldrig har stået på Indlandsien før. Udflugten er inkluderet i udflugtspakken.

    Indlandsisen ligger ca. 30 km fra byen og vi kører i 4-hjulstrukket køretøj gennem et fantastisk morænelandskab af en grusvej, som fører os hele vejen ind til punkt 600 – stedet hvor vi gør holdt og går op på selve indlandsisen. Undervejs på turen er der gode chancer for at se rensdyr og moskusokser og ikke mindst det flotte morænelandskab.

    image
    info På turen til Indlandsisen kan du være heldig at se de mægtige moskusokser, som lever i området omkring Kangerlussuaq.
  • Dag 3 Fly Kangerlussuaq - Sisimiut, informationsmøde, evt. byrundtur
    I dag går turen med fly videre til Sisimiut, Grønlands andenstørste by med ca. 5.500 indbyggere. Byen ligger smukt placeret midt i klippelandskabet med maleriske træhuse i stærke farver. Flyveturen varer under en time og er ganske betagende. Vi flyver fra indlandet og ud mod kysten, der åbner sig med en storslået udsigt over vandet og de smukke bjerge som omkranser Sisimiut

    Indkvartering og velkomstmøde
    Efter check in på det centralt beliggende Hotel Sisimiut er der informationsmøde med guiden fra World of Greenland Arctic Circle, som fortæller lidt om byen og de mange udflugtsmuligheder. Dagene er til egen disposition i Sisimiut.

    Kulturhistorisk byrundtur i Sisimiut (tilkøb)
    Hvis du har købt udflugtspakken er det nu tid for en guidet kulturhistorisk byrundtur i Sisimut. Byrundturen er en fin tur, hvor du lærer byen at kende og hører om, hvordan byen blev grundlagt og om livet i dag. Vi kommer forbi "brættet" (det lokale marked) og rådhuset og besøger den gamle bydel, hvor de oprindelige bygninger fra kolonitiden i 1700-tallet i dag huser det spændende og meget autentiske museum.

    Se de helt nye unikke og virtuelle panoramafotos fra Sisimiut herunder, klik blot på billedet. Det åbner i nyt vindue. Vær tålmodig når den loader.  

    fotos fra Grønland og sisimiut
    image
    info Sisimiut er Grønlands andenstørste by med ca. 5.500 indbyggere. Byen ligger smukt placeret midt i klippelandskabet med maleriske træhuse i stærke farver.
  • Dag 4 Sisimut, på egen hånd - evt. sejlads til nedlagt bygd
    Sisimiut er en meget ægte grønlandsk by, hvor du oplever hundeslæder stablet op for sommeren, tørfiskestativer, slædehunde, der slikker sol i klipperne og trendy tøjbutikker side om side med det spændende museumsområder i den gamle bydel.

    Nyd også stemningen i den hyggelig by i dit helt eget tempo og tag for dig af naturens helt eget tag-selv-bord.


    Dagen i dag er også til din egen disposition. Der er mange muligheder for udflugter, aktiviteter på egen hånd – og så er Sisimiut tilmed et godt sted at shoppe souvenirs og andre spændende ting.

    Hvis du ikke har tilkøbt udflugtspakken og har mere lyst til at vandre er den guidede "Vandretur tilbage i tiden" et godt valg. Her kan du høre historien om inuitterne før europæerne meldte deres ankomst. På Teleøen - Sallinnguit - har forskellige inuitkulturer levet de sidste 4000 år, og selv i dag kan man finde genstande og ruiner, som vidner om deres tilstedeværelse. Fra Teleøen er der den smukkeste udsigt over byen og de gamle fangstpladser. Turen kan du også gå på egen hånd ud til Teleøen og få den fremragende udsigt.

    Sejlads til nedlagt bygd
    Hvis du har købt udflugtspakken, så skal du på sejlads til bygden Assaqutaq og forhåbentlig også se hvaler. Bygden Assaqutaq ligger for foden af Kællingehættens sydside. Den bruges i dag som sommerlejrsted for de lokaler skoler og er i sommermånederne et velbesøgt udflugtsmål for Sisimiuts indbyggere, der fisker ammasetter. På gåturen gennem bygden kommer vi forbi den gamle fiskefabrik, sommerlejren og den smukke gamle kirke. Havet omkring bygden er også en yndet legeplads for hvaler (pukkel-, våge- og finhvaler), så forhåbentlig får en af disse kæmper lyst til at hilse på os.  

    image
    info Sisimiut er en meget ægte grønlandsk by, hvor du oplever hundeslæder stablet op for sommeren, tørfiskestativer, slædehunde, der slikker sol i klipperne og trendy tøjbutikker side om side med det spændende museumsområder i den gamle bydel.
  • Dag 5 Sejlads med kystskib fra Sisimiut mod Ilulissat

    Dagen er til din egen rådighed inden rejsen går nordover om aftenen med kystskibet Sarfaq Ittuk. Besøg eventuelt et af byens kunst- og husflidsværksteder, hvor byens kunstnere producerer og sælger smykker og kunsthåndværk af fedtsten, tand og ben.

    Har du tilkøbt udflugtspakken, byder dagen også på en vandretur tilbage i tiden:

    Vandretur tilbage i tiden (tilkøb)
    På trods af Grønlands enorme størrelse har mennesker gennem tiderne valgt at bosætte sig i de samme områder. Teleøen, Sallinnguit, er et af disse steder, hvor fortid og nutid mødes. Forskellige inuitkulturer har levet her de sidste 4.000 år. Selv i dag kan man finde genstande som vidner herom side om side med de telekommunikationsinstallationer, der har givet byen sit moderne danske navn. Hør historien om inuitterne før europæerne kom. Se ruinerne og nyd den smukke udsigt over øen og de ældgamle fangstpladser.

    Der er transfer fra Hotel Sisimiut til havnen med check in ½-1 time før afgang kl. 21, hvor kursen sættes nordover til Ilulissat. At sejle i Grønland er en skøn oplevelse – du oplever naturen fra første parket og kan endda være så heldig at se hvaler i deres helt rette element. Så husk kamera og kikkert – og en varm hue.

    image
    info Et besøg i Sisimiuts gamle bydel giver et spændende indblik i Grønlands historie.
  • Dag 6 Anløb i Ilulissat, informationsmøde - evt. byrundtur


    Morgenmaden kan nydes med udsigt til den fantastiske Diskobugt. Kystskibet anløber kort den smukke by Aasiaat, der ligger i det sydvestlige hjørne af Diskobugten, inden de store isbjerge kommer tættere og tættere på. Vi anbefaler at stå på dækket ved indsejlingen til Ilulissat - vær forvisset om, at du aldrig glemmer dit første møde med de flydende is mastodonter.

    Indkvartering og velkomst
    Efter ankomst er der transfer til og check in på det skønt beliggende Hotel Arctic, der ligger i første række til Isfjorden. På det efterfølgende informationsmøde kan du høre mere om byen og de mange udflugter. Resten af dagen kan du slappe lidt af og sondere naturen og ikke mindst nyde udsigten ud over byen. Har du tilkøbt udflugtspakken, skal du nu på byrundtur:

    Kulturhistorisk byrundtur i Ilulissat (tilkøb)
    Mange siger ”Jamen, vi kan da selv gå rundt i byen”. Ja, det kan man helt sikkert; men på en kulturhistorisk byvandring går vi et spadestik dybere. Start dine oplevelser med at få en dybere forståelse af Grønlands kultur og historie, der giver alle andre oplevelser i Grønland mere perspektiv.

    Om Ilulissat
    Ilulissat – Jakobshavn blev grundlagt i 1741, og er i dag Grønlands tredje største by med over 4.500 indbyggere. På denne byvandring fortæller guiden om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord for polarcirklen. Vi besøger undervejs fiskerne på havnen, sælgerne på „brættet“ og passerer Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken. 

    image
    info Vi anbefaler at stå på dækket ved indsejlingen til Ilulissat. Du vil aldrig glemme dit første møde med de flydende is mastodonter.
  • Dag 7 Ilulissat, på egen hånd - evt. vandring til forladt boplads

    Dagene er til din egen disposition i Ilulissat, og du vælger selv tempo og indhold. Der er masser af muligheder - valget er dit og afhænger af dit temperament og i nogen grad af, om du foretrækker at sejle en del eller tage på kortere eller længere dagsvandringer.

    Du kommer med garanti ikke til at kede dig i denne livlige og charmerende by omgivet af en natur så ubeskrivelig, at vi kommer til kort med ord.

    Ilulissat er det grønlandske ord for isfjelde
    Ilulissat er Grønlands tredie største by. Ca. 4500 indbyggere og lige så mange slædehunde er så heldige at bo i den smukt beliggende by ved mundingen af den 50 kilometer lange og UNESCO-fredede isfjord ”Kangia”. Ilulissats placering 350 km nord for polarcirklen betyder, at midnatssolen hersker frem til midten af juli. Det bliver aldrig bælgmørkt – alt er indhyllet i et orange, næsten eventyrligt skær.

    Bopladsen Sermermiut ved Isfjorden (tilkøb)
    Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. Hør historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst, se ruiner og mærk permafrosten med dine egne hænder. På den korte tur vender vi ved udsigtspunktet ved Kællingekløften. 


    Mange spørger til disse ture ”Kan jeg ikke gå dem selv?”. “Jo, det kan du godt”. Men vi oplever, at mange finder en god tryghed i at have en guide med på tur de første gange, man skal vandre i det grønlandske fjeld. Desuden får man udpeget de historiske steder, som kan være svære at finde selv, og så er det rigtig hyggeligt at dele oplevelserne med nogen. 

    image
    info Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen.
  • Dag 8 Ilulissat, på egen hånd - evt. sejlads til Eqi gletsjer

    Denne dag er også til din egen disposition. Sejlads er oplagt og vi kan varmt anbefale dagens udflugt.

    Eqi gletsjeren - den kælvende bræ (tilkøb)
    Få steder i Grønland er ligeså smukke som Eqi-bræen der løber ud i fjorden 70 kilometer nord for Ilulissat. Med båd er det muligt at komme helt ind til kanten af bræen og opleve den kælve store stykker af is. Bragene er enorme og synet af isfjelde der brager ud i vandet er betagende.

    På turen til Eqi sejler vi i moderne og bekvemme turistbåde. Turen går nordpå langs kysten. Forbi Bredebugt, bygden Oqaatsut og det store fjordsystem Pakitsoq, hvor hvaler og sæler ofte boltrer sig. Videre op igennem Ataa Sund, som omkranses af høje, stejle fjelde med fugleliv og vandfald. Vores issikre skib ligger ca. to timer foran bræen og venter på kælvinger. Her serveres også en god frokost. En heldagstur, hvor der virkelig er mulighed for at fordybe sig i oplevelsen og sejladsen i det isfyldte farvand.

    Sejlturens længde til og fra Glacier Lodge Eqi kan variere mellem 2 - 5 timer per vej afhængig af hvilken bådtype der anvendes den pågældende dag. Opholdet for bræen Eqip Sermia varer ca. 2 timer. 

    image
    info Få steder i Grønland er ligeså smukke som Eqi-bræen der løber ud i fjorden 70 kilometer nord for Ilulissat. Det er muligt at komme helt ind til kanten af bræen med båd og opleve den kælve store stykker af is. Bragene er enorme og synet af is der buldrer ud i vandet er betagende.
  • Dag 9 Ilulissat, på egen hånd

    Dagen er til fri disposition og måske er det tid til en afslappende dag i byen, skrive postkort, shoppe souvenirs og slappe af på byens "torv" med en kop kaffe/the på cafe.

    En af de meget populære udflugter i Ilulissat er sejlads til Isfjorden. Så hvis du ikke har fået nok af at sejle, så er det en oplagt mulighed. Turen varer ca. 2 timer og kan gøres om dagen eller om aftenen i midnatssolens skær.

    image
    info En sejltur på Isfjorden er et 'must', når du besøger Ilulissat!
  • Dag 10 Ilulissat, på egen hånd, afskedsmiddag - evt. hvalsafari
    Din sidste hele dag i Grønland. Dagen afsluttes med en dejlig afskedsmiddag på Hotel Arctic.

    Hvalsafari blandt isbjergene (tilkøb)
    Det overrasker de fleste, hvor stor en oplevelse det er at komme helt tæt på så store dyr som hvaler. I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter ofte. Tre af disse bliver i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen. Blåhvalen og spækhuggeren ses kun sjældent.

    I sommerhalvåret er det som regel pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen, vi ser. Hvalerne svømmer rundt i hele Diskobugten sommeren igennem, sommetider tæt på byen, andre gange i isfjorden eller oppe nordpå ved Arveprinsens Ejland. Vi er i konstant radiokontakt til byens fiskere og fangere er vores kilde til information om bugtens hvaler, så vi kan næsten altid finde dem. Pukkelhvalen med dens karakteristiske hale er den, vi hyppigst møder.     

    image
    info I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter ofte. Tre af disse bliver i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen.
  • Dag 11 Fly Ilulissat - Kangerlussuaq og videre til København

    Nyd det sidste syn af Isfjorden fra flyet mod Kangerlussuaq, inden det går videre til København med ankomst om aftenen.

    image
    info Isfjorden bliver man aldrig træt af at kigge på. Idag skal det sidste syn nydes inden hjemrejsen.

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
14-06-2016 Alt udsolgt
21-06-2016 Alt udsolgt
28-06-2016 Alt udsolgt
05-07-2016 Alt udsolgt
12-07-2016 Alt udsolgt
19-07-2016 Alt udsolgt
26-07-2016 Alt udsolgt
02-08-2016 Alt udsolgt
09-08-2016 Alt udsolgt
16-08-2016 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 21.895 DKK Udsolgt
16-08-2016 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 23.195 DKK Udsolgt
16-08-2016 Enkeltværelse Garanteret afrejse 25.845 DKK Udsolgt
16-08-2016 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 27.795 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
23-08-2016 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 21.895 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
23-08-2016 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 23.195 DKK Udsolgt
23-08-2016 Enkeltværelse Garanteret afrejse 25.845 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
23-08-2016 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 27.795 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
Læs mere om overnatning
Info Bemærk at der på kystskibet som udgangspunkt kun kan bookes plads på liggeplads. Opgradering til kahyt kan kun ske ved forespørgsel i kommentarfeltet i bookingforløbet, hvorefter vi tjekker ledig kapacitet. Pris for opgradering til kahyt på kystskibet: Dobbeltkahyt DKK 1.445 pr. pers., enkeltkahyt DKK 2.545 pr. pers.
Flytider (lokaltid): Udrejse fra København kl. 11.00 og hjemrejse med ankomst i København kl. 20.00. Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Tilkøbsmuligheder

Udflugtspakke

Udflugtspakke

Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogram. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt. Denne udflugtspakke består af:

  • Sightseeing i Kangerlussuaq
  • Udflugt til Indlandsisen
  • Byrundtur i Sisimiut
  • Vandretur tilbage i tiden i Sisimiut
  • Sejlads til nedlagt bygd nær Sisimiut
  • Byrundtur i Ilulissat
  • Vandretur til Sermermiut
  • Dagssejlads til Eqi
  • Hvalsafari i Ilulissat
Pris pr. voksen 5.695 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 3.040 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet i rejsen

  • fly
    Fly og transport

    Fly København – Kangerlussuaq t/r
    Fly Kangerlussuaq – Sisimiut
    Fly Ilulissat - Kangerlussuaq
    Liggeplads på kystskib Sisimiut – Ilulissat
    Transfers til/fra overnatning

  • overnatning
    Overnatning

    2 nætter på Polar Lodge med bad/toilet på gangen
    2 nætter på Hotel Sisimiut med eget bad/ toilet
    5 nætter på Hotel Arctic med eget bad/toilet
    1 nat på kystskibet på liggeplads

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad alle dage
    Afskedsmiddag på Hotel Arctic
    Mad og drikke på flystrækningen København - Kangerlussuaq t/r med Air Greenland

  • andet
    Andet

    Informationsmøder i de tre byer
    Håndklæder og sengetøj på hotel og vandrehjem
    Alle skatter og afgifter
    Fakturagebyr

Ikke inkluderet

Frokost
9 middage
Rejseforsikringer

Afrejsegaranti på udvalgte afgange
  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter. Peter er derudover specialiseret i rejser til Kiruna i Lapland.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.