eqi

Drømmerejse i Diskobugten

Fold galleri ud full arrow
Luk
  • Destination Grønland
  • Rejsetype Individuel rejse
  • Afrejse fra København
  • Varighed 12 dage
  • Pris pr. person fra 27.975 DKK
Tilføj til favoritter

Drømmerejse i Diskobugten i Grønland

En rejse rundt i Diskobugten, hvor den ene smukke naturperle afløser den anden. Dette er rejsen, der giver dig følelsen af at være, hvor ingen har været før dig og tager dig med ind i hjertet af små hyggelige bygder og byer. Her leves livet, som det altid er blevet med fangst og fiskeri som et nødvendigt livsgrundlag kombineret med det moderne Grønland.

Rejsen starter i Kangerlussuaq, hvor Indlandsisen troner så langt øjet rækker. Herefter går det videre til isfjeldenes by, Ilulissat, smukt placeret i bunden af Diskobugten og nabo til den verdensberømte isfjord "Kangia". Nord for Ilulissat har vi et par dage i Nordgrønlands perle hyttebyen Eqi med den kælvende bræ som udsigt.

Vi slutter rejsen med tre dage på Diskoøen, hvor vi bor i den gamle hvalfangerby Qeqertarsuaq (Godhavn) omkranset af stejle basaltfjelde og flot vegetation. Diskoøen byder både på vandreture for enhver smag.

Rejsen finder sted i perioden juni-august. Frem til slutningen af juli er Diskobugten indhyllet i midnatssolens skær og kan opleves på aftensejlture med isbjerge som den ultimative kulisse.

NB! Bemærk at afgangen den 22. juli har du en ekstra dag i forhold til dagsprogrammet herunder. Turen har afrejse om lørdagen i stedet for om søndagen og byder på en ekstra overnatning i Kangerlussuaq samt en sightseeing, hvor vi blandt andet besøger baseområdet, havnen og bygdens hundepladser.

 

"For 11 år siden var jeg på en dags sejltur til Eqi, og jeg tænkte: "Her ville jeg gerne overnatte". Da jeg så, at der var bygget hytter på stedet, var jeg helt solgt! Det har været en fantastisk tur med hjælpsomme og vidende guider. Jeg har tabt mit hjerte til dette fantastiske land." M. Friis, deltager på Drømmerejse i Diskobugten
Drømmerejse i Diskobugten

Rejseprogram

Dette 12 dages rejseprogram tager dig virkelig vidt omkring – specielt i området omkring Diskobugten. Mange bådudflugter og informationsmøder er inkluderet i rejsen, så du kan sagtens ’nøjes’ med disse og så selv fylde dine dage. Vil du være sikker på at få det hele med, kan du tilkøbe udflugtspakken, som via både vandre, køre og sejlture giver dig oplevelser for livet.

  • Dag 1 Fly København - Kangerlussuaq, velkomstmøde og evt. tur til Indlandsisen.

    Der er afgang med Air Greenland fra København til Kangerlussuaq, og eventyret er kun 4 timer væk. Ved ankomsten modtages du af en guide fra World of Greenland Arctic Circle, der hjælper til med indkvartering på Hotel Kangerlussuaq. Hotellet ligger i lufthavnsbygningen, tæt på indkøbsmuligheder og med den store natur lige ude i baghaven.

    Umiddelbart efter check-in afholder lokalguiden informationsmøde og giver dig nogle ideer til udflugter i det spændende område. Du har nu eftermiddagen til at gå på opdagelse. Den gamle amerikanske base tager dig med på en sviptur tilbage i historien med de gamle barakker, museet hvor tiden næsten står stille og vragdele fra et  T33A-jagerfly ligger i Sandflugtsdalen.

    Indlandsisen Punkt 660 (tilkøb)

    Og når du nu er i Kangerlussuaq, er det oplagt at tage med på en tur ind til den endeløse Indlandsis, hvor du kan opleve at stå med hundredvis af meter is under fødderne. Turen tager ca. 4 timer og vi kører i specialkøretøj de ca. 35 km ind til det såkaldte punkt 660, hvor du kan komme op og gå på Indlandsisen. Turen går gennem arktisk ørken og spændende morænelandskaber. Chancen for at se en moskusokse er der – de kan dog ofte forveksles med en stor sten.

    Turen ind til Indlandsisen, Punkt 660, indgår i udflugtspakken, som kan tilkøbes ved bestilling af rejsen. Se under Pris og fakta.

     

    NB: Rejser du på afgangen den 22. juli har du en ekstra dag forhold til dagsprogrammet herunder. Det betyder selvsagt, at dag 2 i programmet bliver din dag 3, etc. Denne tur er på 13 dage i stedet for 12. Turene har afrejse om lørdagen i stedet for om søndagen og byder på en ekstra overnatning i Kangerlussuaq samt en sightseeingtur om lørdagen: 

    Sightseeing i Kangerlussuaq (på afgangen 22. juli)

    Kangerlussuaq er en tidligere Amerikansk luftbase, men i dag Grønlands vigtigste lufthavn. Vi hører den spændende historie, startende fra 2. verdenskrig, over den kolde krig til en moderne international lufthavn. Området omkring Kangerlussuaq har Grønlands længste vejnet og her kommer vi rundt og ser flere interessante steder og møder den fantastiske Grønlandske natur.

    Vi kører til havnen og ser fjorden, vi kører forbi Kelly Ville, en lille forskerby 12 kilometer fra lufthavnen og vi kommer en tur rundt på det gamle base område. Vi besøger selvfølgelig også bygdens hundegård, hvor vi kommer tæt på den Grønlandske slædehund. Denne tur vil give dig en spændende mulighed for at danne dig et hurtigt overblik over byen og omegnen.

    image
    info Indlandsisen ved Kangerlussuaq ligger kun få timers kørsel fra byen. På vej til Grønland har du et mægtigt skue over Indlandsisen fra flyet.
  • Dag 2 Fly Kangerlussuaq - Ilulissat over isfjorden, velkomstmøde, evt. velkomstmiddag

    Så går rejsen videre med fly til Ilulissat. Flyveturen tager dig over den imponerende Ilulissat Isfjord, hvor du kan se de kæmpemæssige isfjelde og Indlandsisen fra oven.

    Ved ankomst til Ilulissat bliver du afhentet i lufthavnen umiddelbart efter ankomst. Hotel Arctics bus med hotellets logo holder klar og venter. Som du nærmer dig hotellet, kan du glæde dig over hotellets beliggenhed højt over byen og den berømte Isfjord.

    Der afholdes umiddelbart efter check in på hotellet et informationsmøde, hvor en guide fra World of Greenland fortæller løst og fast om området og alle de mange udflugter, der er mulige enten på egen hånd eller på guidede ture til vands, til lands og fra luften.

    Inden der bydes på en dejlig velkomstmiddag i hotellets skønne restaurant, er der tid til at slappe lidt af og sondere det smukke landskab lige uden for hotellets dør. Det er svært at fjerne blikket fra Isfjordens skiftende scenerier!

    Isfjeldenes by

    Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med ca. 4500 indbyggere og er en skøn blanding af moderne impulser og traditionel grønlandsk levevis. Kajakker og tørfisk hænger på stativer side om side med vasketøj, og flere tusinde slædehunde præger bybilledet og sørger for en stemningsfuld atmosfære med deres hylen.

    Den smukke Isfjord er de lokale fiskeres arbejdsplads og samtidig en af de største attraktioner i Ilulissat. Det der gør Isfjorden så speciel er de enorme isbjerge, der strander ved fjordens munding og ikke mindst lyset, som hele tiden får farverne på isen til at skifte. Isfjorden blev i 2004 optaget på UNESCOs Verdensarvliste - det er et uforglemmeligt og meget imponerende syn.

    Har du tilkøbt udflugspakken, kan du glæde dig til en spændende kulturhistorisk byvandring:

    Kulturhistorisk byvandring (tilkøb)

    Mange siger ”Jamen, vi kan da selv gå rundt i byen”. Ja, det kan man helt sikkert; men på en Kulturhistorisk byvandring går vi et spadestik dybere. Start dine oplevelser med at få en dybere forståelse af Grønlands kultur og historie, der giver alle andre oplevelser i Grønland mere perspektiv. 

    Ilulissat – Jakobshavn blev grundlagt i 1741, og er i dag Grønlands tredje største by med over 4500 indbyggere. På denne byvandring fortæller guiden om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord på polarcirklen. Vi besøger undervejs fiskerne på havnen, sælgerne på „brættet“ og passerer Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken.

    image
    info Ilulissat – Jakobshavn blev grundlagt i 1741, og er i dag Grønlands tredje største by med over 4500 indbyggere.
  • Dag 3 Ilulissat, isbjergenes fødeby på egen hånd

    Du har nu to dage på egen hånd i Ilulissat. Ilulissat er en skøn og meget Grønlandsk by, der både rummer moderne bystemning og den mere traditionelle livsstil. Fangst og fiskeri er i højsædet og kuttere kæmper om pladsen med trawlere. Slædehunde og huse i næsten alle regnbuens farver pryder klippelandskabet.

    Har du tilkøbt udflugtspakken, venter der om aftenen en uforglemmelig oplevelse:

    Midnatssejlads på Isfjorden (tilkøb)

    Midnats- og aftensolens stråler giver isfjeldene et unikt farveskær som folk vender tilbage til Ilulissat for at opleve igen og igen. Fra 21. maj til 24. juli er der midnatssol i Ilulissat.

    Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade. Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem.

    Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solskinnet er det kontrasterne, i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem og i midnatssolens lave stråler giver isfjeldene et unikt farveskær, som folk vender tilbage til Ilulissat for at opleve igen og igen.

    Sejlturen ved højlys nat er bestemt en oplevelse ud over det sædvanlige. En utrolig naturoplevelse man ikke må snyde sig selv for, når man besøger Ilulissat.

    image
    info Der er midnatssol i Ilulissat fra 21. maj til 24. juli. Midnats- og aftensolens stråler giver isfjeldene et unikt farveskær som folk vender tilbage til Ilulissat for at opleve igen og igen.
  • Dag 4 Ilulissat, isbjergenes fødeby på egen hånd

    Endnu en dag på egen hånd i Ilulissat. Hvis du har købt udflugtspakken hjemmefra er der en vandretur til den forladte boplads Sermermiut på programmet denne dag, frokost og kaffe/te er inkluderet:

    Vandring til bopladsen Sermermiut ved Isfjorden (tilkøb)

    Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. Hør historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst, se ruiner og mærk permafrosten med dine egne hænder. På den korte tur vender vi ved udsigtspunktet ved Kællingekløften.

    Mange spørger til disse ture ”Kan jeg ikke gå dem selv?”. “Jo, det kan du godt”. Men vi oplever, at mange finder en god tryghed i at have en guide med på tur de første gange, man skal vandre i det grønlandske fjeld. Desuden får man udpeget de historiske steder, som kan være svære at finde selv, og så er det rigtig hyggeligt at dele oplevelserne med nogen.       

    image
    info Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen.
  • Dag 5 Sejllads til Glacier Lodge Eqi og indkvartering

    Tidlig morgen går rejsen med båd nordpå til Eqi som flere gæster og lokale har udråbt til noget af det smukkeste Grønland har at tilbyde. Efter en god frokost foran Eqi-bræen lægger båden til ved Glacier Lodge Eqi, hvor du indkvarteres i hytte. 

    Den utæmmede natur ligger lige udenfor døren, og roen kan nydes fra hyttens terasse. De 14 hytter byder på behagelig komfort, en helt unik udsigt og lækre måltider i hyttebyens Café Victor opkaldt efter den kendte polarforsker Paul-Émile Victor.      

    image
    info Få steder i Grønland er ligeså smukke som Eqi-bræen, der løber ud i fjorden 70 kilometer nord for Ilulissat. Det er muligt at komme helt ind til kanten af bræen med båd og opleve den kælve store stykker af is. Bragene er enorme og synet af is, der buldrer ud i vandet er betagende. Fra hytterne er det dog kun bragene, du kan høre.
  • Dag 6 Glacier Lodge Eqi ophold med udsigt til den kælvende bræ

    Du har dagen i dag på egen hånd. 

     

     

    image
    info Under opholdet ved Eqi er der mulighed for en kortere vandretur til lagunen og isbræen.
  • Dag 7 Glacier Lodge Eqi - let vandretur og sejlads til Ilulissat

    Let vandretur til morænen og lagunen ved Eqi gletsjeren

    Fra hytterne vandrer vi rundt om den lille lagune i den sydlige ende af gletsjeren. Der er ofte store flokke gæs i lagunen i ynglesæsonen. Turen går videre op til morænen, hvor vi kan se ned i de enorme revner i gletsjeren kun få meter fra os. Herfra får vi også et overblik over fronten af gletsjeren, og vi vil se de imponerende kælvinger.  

    Efter frokost kommer båden fra Ilulissat og bringer dig tilbage ti  Ilulissat hvortil båden ankommer tidlig aften. Indkvartering igen på Hotel Arctic.

    image
    info Nyd den sidste formiddag ved Eqi, inden turen med båd går tilbage til Ilulissat.
  • Dag 8 På udkig efter hvaler

    Den sidste dag i Ilulissat er til din egen rådighed. Har du hjemmefra købt udflugtspakken byder dagen på en hvalsafar.

    Hvalsafari imellem pukkelhvaler og isfjelde (tilkøb)

    Det overrasker de fleste, hvor stor en oplevelse det er at komme helt tæt på så store dyr som hvaler. I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter ofte. Tre af disse bliver i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen. Blåhvalen og spækhuggeren ses kun sjældent. I sommerhalvåret er det som regel pukkelhvalen, vågehvalen og finhvalen, vi ser. Hvalerne svømmer rundt i hele Diskobugten sommeren igennem, sommetider tæt på byen, andre gange i isfjorden eller oppe nordpå ved Arveprinsens Ejland. Konstant radiokontakt til byens fiskere og fangere er vores kilde til information om bugtens hvaler, så vi kan næsten altid finde dem. Pukkelhvalen med dens karakteristiske hale er den, vi hyppigst møder.

    Aftenen byder på en udsøgt afskedsmiddag i Restaurant Ulo på Hotel Arctic.  

    image
    info I de grønlandske farvande ses omkring 15 hvalarter ofte. Tre af disse bliver i Grønland om vinteren, nemlig hvidhvalen, narhvalen og grønlandshvalen.
  • Dag 9 Med båden til Diskoøen, samt byrundtur

    Tidligt om morgenen forlader du Ilulissat med en af bugtens små færger, som bringer dig over til vulkanøen Disko ca. 70 kilometer væk. Som du nærmer dig øen får du virkeligt syn for de majestætiske basaltfjelde, der rejser sig tusind meter op fra havoverfladen. På toppen af fjeldene ligger den enorme isbræ "Sermersuaq", der dækker hele den vestlige side af Disko.

    Velankommen sen formiddag til den lille by Qeqertarsuaq indkvarteres du på hotellet. Om eftermiddagen er det tid for en guidet byrundtur i Qeqertarsuaq, hvor du får et indblik i byens ældre og nyere historie.

     

     

     

     

     

    image
    info Hovedbyen på øen Qeqertarsuaq hedder også Qeqertarsuaq.
  • Dag 10 Disko på egen hånd - evt. vandretur til Kuanit

    Formiddagen er til egen disposition, og om eftermiddagen kan du tage med på vandretur til Kuannit:

    Vandretur til Kuannit – stedet med kvaner og basaltsøjler 

    Kuannit er rig på oplevelser. Se hvordan lavaen er sprøjtet op for millioner af år siden og derefter under hurtig afkøling har trukket sig sammen og revnet til spændende lavaskulpturer i form af basaltsøjlernes 6-kantede struktur. Området ved Kuannit er meget frodigt med mange forskellige blomster og velsmagende kvaner. Midtvejs ses helt nede ved kystlinien en basaltsøjle formet som en elefant, der drikker af havet.

    Slædekørsel om sommeren (tilkøb)

    Sommerhundeslædekørsel på Lyngmarksbræen er også en mulighed, når du besøger Diskoøen. Igennem mange år har Lyngmarksbræen været et yndet udflugtsmål for sommergæster med en drøm om at køre hundeslæde. De senere år har sneen om sommeren dog været af så dårlig kvalitet, at Grønlands Rejsebureau ikke længere anbefaler og forhandler udflugten. Vil du alligevel derop, så forhør dig på det lokale turistkontor om forholdne på bræen og bestil turen, mens du er på øen. Vandreturen op til bræen er under alle omstændigheder smuk, men også ganske anstrengende.

    Bemærk: Slædekørsel er ikke en del af udflugtspakken og kan ikke købes på forhånd - det skal bestilles og betales i Qeqertarsuaq/Godhavn. 

    image
    info På Diskoøen kan du se, hvordan lavaen er sprøjtet op for millioner af år siden og derefter under hurtig afkøling har trukket sig sammen og revnet til spændende lavaskulpturer i form af basaltsøjlernes 6-kantede struktur.
  • Dag 11 Sejlads til Aasiaat - og på tur til hvalgrav i skærgården

    Efter tre dejlige dage på Diskoøen går turen videre med færgen til byen Aasiaat, belligende blandt en række øer i den sydvestlige del af Diskobugten. Båden ankommer til Aasiaat midt på eftermiddagen, og du indkvarteres på byen dejlige sømandhjem.

    Efter check in har vi arrangeret en dejlig eftermiddags bådudflugt i Aasiaat skærgård. Vi besøger det sted, hvor hvalfangere i generationer har trukket hvaler på land, når de skulle parteres. Her ligger vi på lavt vand i hundredevis af flotte hvalknogler, som ses tydeligt i det klare vand. Der serveres kaffe/te undervejs.

    image
    info Byen Aasiaat ligger blandt en række øer i den sydvestlige del af Diskobugten.
  • Dag 12 Fly Aasiaat – Kangerlussuaq og videre mod København

    Rejsen går nu sydover med fly fra Aasiaat til Kangerlussuaq og videre derfra til København med ankomst om aftenen på grund af tidsforskellen på 4 timer. 

    image
    info Nyd det sidste af Grønland og Diskobugten, inden rejsen går sydover og tilbage til København.

Datoer & pris

Afrejse Overnatning Garanteret afrejse Pris pr. person Status
13-06-2017 Alt udsolgt
20-06-2017 Alt udsolgt
25-06-2017 Alt udsolgt
27-06-2017 Alt udsolgt
02-07-2017 Alt udsolgt
04-07-2017 Alt udsolgt
09-07-2017 Alt udsolgt
11-07-2017 Alt udsolgt
16-07-2017 Alt udsolgt
18-07-2017 Alt udsolgt
22-07-2017 Alt udsolgt
25-07-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 27.975 DKK Udsolgt
25-07-2017 Dobbeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 30.440 DKK Udsolgt
25-07-2017 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 29.275 DKK Udsolgt
25-07-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 34.275 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
25-07-2017 Enkeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 38.775 DKK Udsolgt
25-07-2017 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 36.075 DKK Udsolgt
30-07-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 27.975 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
30-07-2017 Dobbeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 30.440 DKK Udsolgt
30-07-2017 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 29.275 DKK Udsolgt
30-07-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 34.275 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
30-07-2017 Enkeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 38.775 DKK Udsolgt
30-07-2017 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 36.075 DKK Udsolgt
01-08-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 27.975 DKK Udsolgt
01-08-2017 Dobbeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 30.440 DKK Udsolgt
01-08-2017 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 29.275 DKK Udsolgt
01-08-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 34.275 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
01-08-2017 Enkeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 38.775 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
01-08-2017 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 36.075 DKK Udsolgt
06-08-2017 Alt udsolgt
08-08-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 27.975 DKK Udsolgt
08-08-2017 Dobbeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 30.440 DKK Udsolgt
08-08-2017 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 29.275 DKK Udsolgt
08-08-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 34.275 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
08-08-2017 Enkeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 38.775 DKK Udsolgt
08-08-2017 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 36.075 DKK Udsolgt
13-08-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 27.975 DKK Udsolgt
13-08-2017 Dobbeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 30.440 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
13-08-2017 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 29.275 DKK Udsolgt
13-08-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 34.275 DKK Udsolgt
13-08-2017 Enkeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 38.775 DKK Udsolgt
13-08-2017 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 36.075 DKK Udsolgt
15-08-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 27.975 DKK Udsolgt
15-08-2017 Dobbeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 30.440 DKK 4 Værelser Bestil rejsen
15-08-2017 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 29.275 DKK Udsolgt
15-08-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 34.275 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
15-08-2017 Enkeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 38.775 DKK Udsolgt
15-08-2017 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 36.075 DKK Udsolgt
22-08-2017 Dobbeltværelse Garanteret afrejse 27.975 DKK 1 Værelse Bestil rejsen
22-08-2017 Dobbeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 30.440 DKK 4 Værelser Bestil rejsen
22-08-2017 Dobbelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 29.275 DKK Udsolgt
22-08-2017 Enkeltværelse Garanteret afrejse 34.275 DKK 2 Værelser Bestil rejsen
22-08-2017 Enkeltværelse Superior PLUS, samt Comfort hytte i Eqi Garanteret afrejse 38.775 DKK Udsolgt
22-08-2017 Enkelt Superior PLUS værelse Garanteret afrejse 36.075 DKK Udsolgt
Læs mere om overnatning
Info Flytider (lokaltid):
Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Afgangene 13/6, 20/6, 27/6, 4/7, 11/7, 18/7, 22/7, 25/7, 1/8, 8/8, 15/8:
Afrejse København 11.00. Hjemkomst København 21.30.

Afgangene 25/6, 2/7, 9/7, 16/7, 30/7, 6/8 og 13/8:
Afrejse København 09.15. Hjemkost København 21.30.

Afgang 22/8 – hjemrejse med natfly
Afrejse København 11.00. Hjemkomst København 05.55 den 3/9

Udflugtspakker og tilkøb

Udflugtspakke

Udflugtspakke

Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogram. Vi anbefaler at du bestiller samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling påløber et håndteringsgebyr på 200 kr. og der kan være udsolgt. Denne udflugtspakke består af:

  • Tur til Indlandsisen med bus til punkt 660 (5 timer)
  • Kulturhistorisk byvandring i Ilulissat (2 timer)
  • Vandretur til Sermermiut ved Ilulissat Isfjord (2 timer)
  • Midnatssejlads til Ilulissat Isfjord (2,5 timer)
  • Hvalsafari ved Ilulissat (3,5 timer)
Pris pr. voksen 2.910 DKK
Pris pr. barn (2-11 år) 1.525 DKK

Inkluderet i rejsen

Inkluderet

  • fly
    Fly og transport

    Fly København-Kangerlussuaq t/r
    Fly Kangerlussuaq - Ilulissat
    Fly Aasiaat - Kangerlussuaq
    Lufthavnstransfer Ilulissat t/r

  • overnatning
    Overnatning

    1 nat på Hotel Kangerlussuaq (2 på afgangen 22. juli)
    5 nætter på Hotel Arctic
    2 nætter på Hotel Disko
    2 nætter i Glacier Lodge Eqi i hytte med sengetøj
    1 nat på Aasiaat Sømandshjem

    Læs mere om overnatning
  • måltider
    Forplejning

    Morgenmad på Hotel Kangerlussuaq
    Morgenmad på Hotel Arctic
    Morgenmad på Hotel Disko
    Velkomst og afskedsmiddag på Hotel Arctic
    Helpension i Glacier Lodge Eqi
    Morgenmad på Aasiaat Sømandshjem
    Mad og drikke på flystrækningen København - Kangerlussuaq t/r med Air Greenland

  • andet
    Andet

    Sejltur til Glacier Lodge Eqi
    Sejltur til Diskoøen
    Sejltur til Aasiaat
    Bådudflugt til hvalgrav
    Byrundtur i Qeqertarsuaq
    Vandretur til Kuanit i Qeqertarsuaq
    Bagagetransfer i Qeqertarsuaq
    Vandreturen til lagunen og morænen (Eqi)
    Informationsmøder i Kangerlussuaq og Ilulissat
    Håndklæder og sengetøj på hotel
    Fakturagebyr
    Alle skatter og afgifter

    Sightseeing i Kangerlussuaq på afgangen 22. juli

Ikke inkluderet

Forplejning udover det nævnte under måltider
Evt. rejseforsikringer

 

Praktisk information

Børnerabat: Pris for et barn (2-11 år) fås ved at trække 1.615 kr. fra voksenprisen.

Flytider (lokaltid):
Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.
Afgangene 13/6, 20/6, 27/6, 4/7, 11/7, 18/7, 22/7, 25/7, 1/8, 8/8, 15/8:
Afrejse København 11.00. Hjemkomst København 21.30.

Afgangene 25/6, 2/7, 9/7, 16/7, 30/7, 6/8 og 13/8:
Afrejse København 09.15. Hjemkost København 21.30.

Afgang 22/8 – hjemrejse med natfly
Afrejse København 11.00. Hjemkomst København 05.55 den 3/9

Tilladt bagage:
20 kilo indvejet bagage
8 kilo håndbagage
(max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

Afrejsegaranti på udvalgte afgange
  • Kontakt din rejsespecialist

    Peter Simonsen

    Peter har boet i Grønland og haft sit eget udflugtsfirma i Ilulissat. Peter har rejst landet tyndt. Du kan altid få rådgivning i valg af rejse og svar på spørgsmål om stort og småt af Peter.

  • Pakkeliste til din rejse

    Den rette påklædning er vigtig for en god rejse. Brug vores vejledende pakkeliste, når du pakker kufferten. Og tøv ikke med at spørge os om gode råd.

  • Nyttig information til din rejse

    Få nyttig information til din rejse i vores ”Klar, parat, start – eventyret venter”. Her har vi samlet al væsentlig information, som du bør vide før, under og efter din rejse.