Telefon 33 13 10 11
Grønlands Rejsebureau - sikker på en god rejse

LuksuskrydstogteriGrønlandmedMSFram

I sommeren 2007 søsatte Hurtigruten det nye skib Fram, der nu sejle i Grønland og ved Antarktis. Når vinteren kommer over os heroppe, tager skibet sydpå, hvor det sejler ved Antarktis.

På Fram forenes luksus med intimitet
På trods af rigtig rummelige forhold er der stadig en dejlig hyggelig stemning på skibet, der rummer ca. 300 passagerer. Stilen på Fram er klassisk afslappet, uformel og rubust, hvilket jo meget godt afspejler Grønland selv.

Suite-konceptet
Bestiller du en af suiterne på Fram, får du følgende oven i hatten:

Drikkevarer i restauranten i forbindelse med frokost og aftensmad (vand, sodavand, øl og dagens vin - ikke spiritus)
1 velkomstgave med hilsen fra kaptajnen
Kurv i badeværelset med shampoo, bade- og skumsæbe
Privat vandkoger og kopper. Kaffe, te, sukker og fløde
Minibar (det som forefindes ved ankomst er til fri afbenyttelse, påfyldning efter prisliste)
Badekåbe
Opredt seng med chokolade hver aften
Mulighed for vasketøjsservice (efter prisliste)
Morgenmad i kahytten (efter prisliste)

Arne Johansen og grønlandske kunstnere
Det er arkitekten Arne Johansen, der står bag designet af interiøret, mens det er den grønlandske kunstner Ane Birthe Hove, der er hovedkunstneren bag udsmykningen. Blandt de andre kunstnere, hvis værker også pryder Fram, er grønlænderne Miki Jakobsen, Julia Pars og Isle Hessner.

Spisesal med panoramaudsigt og foredragssal
Den store spisesalon med kæmpe panoramavinduer kan rumme 174 spisende gæster. Konferencerum lavet i biografopstilling giver mulighed for at høre spændende foredrag om de destinationer, man rejser mod.

Sauna og boblebad med udsigt til isfjelde
Forestil dig, at du har siddet og nydt dampene i saunaen og trænger til frisk luft. Hvad er så mere naturligt end at gå ud på dækket og nyde den krystalklare grønlandske luft, mens det ene skønne natursceneri efter det andet driver forbi?

Og hvad med en tur i boblebadet, hvor du gennem de store glasvægge ser på Diskobugtens fantastiske isfjelde? Wellnesscentret huser ikke blot ovennævnte saunaer og boblebade, men også et fitness center med parketgulve og udsigt over dækket.

Observatoriedæk med skylight
På observatoriedækket findes en salon, der er designet til at give flest mulige passagerer et glimrende udsyn – både til siderne, hvor designet giver størst muligt udsyn, men også op gennem et kæmpe skylight, der sikrer lys og endnu større udsyn.

Landgang og byrundture
Byer og bygder i Grønland er små og opleves derfor bedst til fods. Undtaget er hovedstaden Nuuk, hvor byrundturen foregår med bus.

Landgang kan foregå på to måder. I de store byer lægger skibet til ved kajen, og man går i land på normal vis. I mindre bygder, hvor skibet ikke kan komme til kaj, ankrer skibet op, og vi sejler i land i såkaldte zodiak både.

Det er en hård og meget sødygtig gummibåd. Man kommer ombord via en lille bro nederst i skibet og sidder rundt på kanten i zodiaken. Det lyder strabadserende og ”halvfarligt”, men hjulpet af den kompetente besætning kan alle – også ældre – være med.

Første gang giver en smule sommerfugle i maven, men derefter finder de fleste det temmelig sjovt, og det er en pragtfuld fornemmelse at sidde der i vandoverfladen stadig med tørre fødder. Mange udflugter er inkluderet. Bemærk at rigtig mange af udflugterne på turene med MS Fram er inkluderede i prisen. 

Se rejser med MS Fram

MSFram

Fotos fra fællesarealer. Klik på det enkelte foto og det vises i større format.












Fotos fra forskellige kahytstyper. Klik på det enkelte foto og det vises i større format.











  • Kontakt os
  • Katalogbestilling
  • Online kataloger
  • Infomøder og messer
  • Inspirationshjørnet
  • Firmaprofil
  • Rejsebetingelser
  • Praktiske oplysninger
  • Valg af rejse til Grønland
Grønlands Rejsebureau | Wilders Plads 13A, 1 | Postboks 1904 | 1023 København K | mandag - torsdag 8.30 - 16.30, fredag 8.30 - 16.00 | Tlf.: 33131011 | info@(if you can see this please update your browser)grb.dk