Telefon 33 13 10 11
Grønlands Rejsebureau - sikker på en god rejse

KATEGORI:
Krydstogt

REJSE NR:
9097

VARIGHED:
11 dage/10 nætter

AFREJSE:
13. september 2010.

PRIS PR. PERSON FRA:
Kr. 37.200 pr. person.

PRIS OG FAKTAINFORMATION

BESTIL NU OG FÅ 25% RABAT!

Afrejsedato og pris 2010:

Afrejse den 13. september - KUN ÉN AFGANG.

Pris pr. person fra kr. 37.200.

MG Grand Suite, dæk 6 kr. 60.100
M2 Suite, dæk 5-6 kr. 55.900
Q2 Minisuite, dæk 5 kr. 51.600
QJ Minisuite, dæk 6 kr. 47.400
U2 Dbl. kahyt, dæk 6 kr. 43.100
N2 Dbl. kahyt, dæk 3 kr. 40.600
I2 Dbl. kahyt, dæk 3, 5 og 6  kr. 37.200
H2 Dbl. kahyt, dæk 3  kr. 40.600

Prisen inkluderer:
11 dage/10 nætter i valgt kahytskategori
Helpension
Dansk rejseleder
Vind- og vandtæt jakke
Guidebogen 'Turen går til Grønland'
Alle skatter og afgifter

Fly hjælper vi med at booke seperat.

FORSLAG TIL UDFLUGTER

Tur9097:PåtogttildetsjældentbesøgteØstgrønland

Klik for at se fotos i større format















Tag med på dette spændende krydstogt til det smukke Østgrønland med rejseleder Svend Erik Nielsen i spidsen.

Svend Erik har gennem de sidste 25 år rejst Grønland tyndt som rejseleder, guide og ekspeditionsleder og tager nu med på Frams togt fra Island til Østgrønland. Undervejs holder Svend Erik foredrag om traditioner, planter og dyrs tilpasning til arktiske egne, turisme, fangstmænd, klima og mad og ikke mindst om hvad der gør det afsidesliggende Østgrønland så specielt.

Det fantastiske og meget komfortable skib Fram lægger fra kaj i Reykjavik og sætter kursen mod Danmarksstrædet. Undervejs holdes udkig efter pukkel- og vågehvaler, og der afholdes foredrag og fortællinger, som giver perspektiv på oplevelserne, der venter forude.

Første mål på rejsen er Tasiilaq, hvor indbyggerne lever af fiskeri af specielt hellefisk og atlanterhavslaks. Herefter sættes kursen nordover, og da vejret samt isforholdene kan variere fra dag til dag, er det op til kaptajnen og ekspeditionslederen at fastsætte den endelige rute for de næste 5 dage.

Vi planlægger at besøge Kangerlussuaq-fjorden, hvor gletschere strækker sig ned i havoverfladen. Hvis isen tillader det, håber vi at kunne sejle ind i Mikis-fjorden, der er omgivet af stejle klipper og smukke isbjerge.

Der planlægges besøg i verdens største fjord Scoresbysund samt dele af Grønlands Nationalpark med den legendariske alpefjord med fantastiske fjelde på over 3000 m. På denne tid af året er nordlyset særligt aktivt, så i klart vejr er der god chance for at se det.

Lidt om Svend Erik Nielsen:
Forfatter til Politikens 'Turen går til Grønland'
Cand.scient i biologi, geografi og naturgeografi
Foredragsholder og fotograf
Rejseartikler i magasiner og på internettet
Kursusleder (Grønland, Svalbard, Island, Galapagos, Vietnam og Nepal)

Dagsprogram
Dag 1
Reykjavik var engang den første vikingebosættelse i Island og er i dag Islands hovedstad, som byder på en spændende blanding af traditioner og moderne levevis. Landskabet omkring Reykjavik er helt unikt med gejsere, bjerge og geotermiske bade. Der er ombordstigning på MS Fram om eftermiddagen.

Dag 2
Gennem Danmarksstrædet holder vi udkig efter pukkelhvaler og vågehvaler. Op ad dagen nærmer vi os det sjældent besøgte Østgrønland - et af Grønlands mest isolerede, tyndt befolkede og smukkeste områder. Her kommer du meget tæt på det oprindelige Grønland. Isbjørne, moskusokser, polarharer og et rigt fugleliv dukker med jævne mellemrum op i det fantastiske landskab.

Specielt i dette område vil sejlruten afhænge af is- og vejrforholdene, så vi er helt i naturens vold!

Dag 3
Ammassalik er den største by i Østgrønland. Indbyggerne lever af fiskeri og specielt af blandt andet den grønlandske helleflynder og atlanterhavslaks.

Dette historiske distrikt var Østgrønlands første handelssted i 1893. Kommunen dækker et område, som er fem gange større end Danmark, men med et indbyggertal på mindre end 5000.

Dag 4-8
Vejret og isforholdene kan variere meget fra dag til dag, så det er op til kaptajnen og resten af mandskabet, hvordan den endelige rute sejles. Så er du ude efter følelsen af at være på en ekspedition, er dette det helt rigtige togt.

Vi planlægger først at tage til Kangerlussuaq-fjorden. Her strækker gletsjerne sig helt ned i havoverfladen.

Hvis isforholdene tillader det, håber vi at kunne sejle ind i Mikisfjorden. Den er omgivet af stejle klipper og meget smukke isbjerge.

På vej nordpå er det også planen at sejle gennem Nansen-fjorden, som ofte er fyldt af utroligt smukke isbjerge omgivet af høje bjerge - heriblandt Gunnbjørn-fjeldet på 3700 meter, som er Grønlands højeste fjeldtop og det højeste bjerg nord for polarcirklen.

Scoresbysund er verdens største fjord. Når vi passerer Cape Brewser på vej ind i fjorden, vil dit begreb om størrelse blive sat på en prøve - alt her er nemlig i ufattelig stor skala.

I Ittoqqortoormiit lever indbyggerne stadig af fangst efter isbjørne, moskusokser og sæler.

Den næste dag håber vi at få verdens største nationalpark at se. Her vil du se den legendariske Alpefjord med fantastiske fjelde på over 3000 meter.

Stednavnene i Nordøstgrønland vidner om en rig historie på videnskabelige ekspeditioner og folk, der ivrigt har forsøgt at plante deres flag og påkræve sig landområder. Det er også i dette område, at man kan se Thulekulturens beskedne vinterhuse.

Hvis vi er heldige, ser vi også nordlys, som kan være særlig aktivt på denne tid af året.

Dag 9-10
Vi krydser Danmarksstrædet og fortsætter til Vestfjordene i Island, som byder på kaskader af vandfald og fugle på rede. På det charmerende og øde Isafjördur planlægger vi at besøge det maritime museum og håber at få en demonstration på den traditionelle islandske dans.

Dag 11
Reykjavik er verdens nordligste hovedstad med over 170.000 indbyggere. Klipperne  rundt om hovedstaden er ynglested for utallige søkonger. En lokal fanger fortæller meget passende jagthistorier.

Som en afslutning på dette dejlige krydstogt venter Reykjavik med spændende restauranter, interessante museer og et utal af butikker!

  • Kontakt os
  • Katalogbestilling
  • Online kataloger
  • Infomøder og messer
  • Inspirationshjørnet
  • Firmaprofil
  • Rejsebetingelser
  • Praktiske oplysninger
  • Valg af rejse til Grønland
Grønlands Rejsebureau | Wilders Plads 13A, 1 | Postboks 1904 | 1023 København K | mandag - torsdag 8.30 - 16.30, fredag 8.30 - 16.00 | Tlf.: 33131011 | info@(if you can see this please update your browser)grb.dk