Sejlads med kystskibet i Grønland

Kystskibet sejler op og ned langs vestkysten og bruges også af grønlænderne selv. Når skibet lægger til i kystbyerne, er der en herlig stemning af travlhed og gensynsglæde. Der er anløb i flere byer, nogle med korte stop og andre med længere stop, hvor der er tid til landgang.
Natur, kultur og folkeliv i skøn forening
En rejse med kystskibet er en god kombination af fantastiske natur- og kulturoplevelser og alt det bedste, Grønland er kendt for: de enestående landskaber med bjerge af både is og sten – krydret med Grønlands utrolige kontraster med moderne bystemning og stille bygdeliv.
Det er en social oplevelse at rejse med kystskibet. Og hvis du ønsker det, er der rig lejlighed til at få en snak med dine medpassagerer. Det er heller ikke utænkeligt, at kaptajnen informerer over højtaleren, når der er hvaler i sigte.
Nyd udsigten fra kystskibets panorama lounge
Skibene er indrettet, så de rejsende virkelig kan nyde udsigten. Undervejskan du nyde det forbipasserende landskab fra den indendørs panorama lounge, derligger bagerst i skibet – eller fra de mange udendørs arealer, hvor du også kannyde den rene luft fra en liggestol på dækket. På dage med høj sol er der fyldt med liggestole på dækket og en livlig snak.
Komfort
Skibet er indrettet med liggepladser, kupe og kahytter. Kahytterne har eget bad/toilet, mens liggeplads og kupe deler bad/toilet.
Kombiner din rejse med kystskibet - eller tag på specialcruise med kystskibet
Afhængig af dit temperament kan du vælge at kombinere din rejse med et mindre ophold på kystskibet. Så får du både tid til fordybelse på land og samtidig får du oplevet Grønland fra søsiden og den helt særlige stemning. I 2012 tilbyder vi også en specialcruise med kystskibet. Det relativt lille skib er et godt alternativ til de større cruiseskibe. Kystskibet kan lægge til i selv de mindste bygder.
Se rejser med Grønlands kystskib herunder.

Grønlandske fristelser fra syd til nord - med rejseleder
Med rejseleder! Den helt store rundrejse, hvor du oplever Grønlands fineste perler og bor i første parket: Ilulissat med Isfjorden, den kælvende bræ Eqi, sejlads til Sydgrønlands hovedstad Qaqortoq, bygderne Igaliko og Qassiarsuk samt nordboernes Gardar og Brattahlid. Læs mere

Så meget Grønland får du ikke billigere - 31. august 2012
Specialtogt med kystskib langs Grønlands vestkyst fra Eqi og Ilulissat i nord til Nuuk mod syd. Denne rejse adskiller sig fra typiske krydstogter på flere måder; skibet er grønlandsk, besætningen er lokal og skibet er mindre end de store skibe og kan derfor komme væsentlig tættere på den smukke natur og dybt ind i fjordene. Rejsen starter og slutter med overnatning på land, så I også har tid til at suge ind af dagligdagslivet. Det er to rejseledere fra Grønlands Rejsebureau ombord. Glæd dig til at opleve en buket af fine kulørte byer, snævre dybe fjorde og kolossale isbræer. Læs mere

Klassikeren Den Gyldne Trekant - 2 dage på kystskib
Dette er en af vores meget populære rundrejser for dem, der foretrækker at rejse uden rejseleder. Oplev tre grønlandske perler på egen hånd: Kangerlussuaq med indlandsisen og moskusokser, klassiske Sisimiut med høje fjelde og Ilulissat med Isfjorden. Du sejler fra Sisimiut til Ilulissat - 18 timer med udsigt til fjelde, isbjerge og måske pukkelhvaler. I hver by modtages du at vores lokale samarbejdspartnere. Læs mere

Forårsfornemmelser i Grønland, maj 2012 (UDSOLGT)
En intens rejse, hvor du både oplever Kangerlussuaq, Ilulissat og Nuuk - og sejler 36 timer langs Grønlands flotte vestkyst. Flere udsolgte afgange i 2011! Læs mere
