VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS

Byer og bygder i Grønland

Der er et væld af smukke byer og bygder i Grønland, du kan besøge.

Grønland er verdens største ø med et areal der strækker sig over 2.166.086 km2, hvoraf 410.448 km2 består af isfri områder.  I Grønland bor der ca. 56.000 indbyggere, hvoraf 80 % bor i byerne og de resterende 20 % bor i Grønlands bygder.

Hver eneste grønlandske by har noget særligt at byde på, fra hvalsafari til vandring og lystfiskeri. Der er noget for alle, der ønsker at opleve et eventyr. I Grønland er der 17 byer og 54 bygder. På denne side beskriver vi de mest besøgte byer og bygder. Hvis du får lyst til et arktisk eventyr, så kan du hos os finde den rette pakkerejse til Grønland, der passer til dig og dine behov. Udforsk Grønlands byer og bygder på siden her og bliv inspireret til nye og spændende oplevelser i Grønland.

Hvad enten du vil forene by og natur, eller om du vil opleve Grønlands yderpunkter, hvor få turister kommer, så har du muligheder hos os. Du skal blot beslutte dig for, om du vil afsted forår/sommer eller rejse i efterårs- og vintermånederne.

Fotograf: Mads Pihl - Visit Greenland
Fotograf: David Trood - Visit Greenland
David Trood - Visit Greenland

Populære grønlandske byer

Man kan ikke komme uden om, at nogle byer i Grønland er mere populære end andre for gæster udefra. Grønlands byer har forskellige ting at byde på, især i deres omgivelser. Hver grønlandske by og bygd har sin unikke charme. Så selvom der ingen steder er hovedstrøg, hvor du bliver rendt over ende af andre besøgende, er der steder, hvor overnatningsstederne bliver hurtigere udsolgt om sommeren. Dette skal du især være opmærksom på, hvis du gerne vil til Ilulissat om sommeren.

Hvor store er de grønlandske byer?

Grønlands seks største byer er NuukSisimiutIlulissat, Maniitsoq, Aasiaat og Qaqortoq, som alle ligger på vestkysten, og rummer over halvdelen af Grønlands samlede indbyggere. Den resterende grønlandske befolkning er spredt ud over Grønlands mange andre byer og bygder (du kan se indbyggertal på byerne nederst på siden).

Bygder i Grønland

En bygd er en fælles nordisk betegnelse for en landsby i Norge og Grønland. Tidligere brugte man ordet ”boplads” om en bygd, der altså er en mindre bebyggelse. I Grønland er det oftest sværere at komme frem til en bygd end en by, fordi bygderne har færre trafikforbindelser og kan ligge langt fra byerne.

De fleste grønlændere bor i Vestgrønlands byer, men der ligger også mange store oplevelser og venter i bygderne. Du kan for eksempel komme på nogle fantastiske vandreture i det smukke område omkring Narsarsuaq, hvor der er frodigt og masser af muligheder for at beundre Grønlands natur på helt tæt hold. Når du besøger en bygd, kommer du samtidig også helt tæt på lokalbefolkningen. De vil kunne guide dig til de helt rigtige ting at se eller besøge, men det er vigtigt, at du har det rette fodtøj med; du kommer nemlig til at gå meget, da offentlig transport ofte er meget begrænset ude i de små grønlandske bygder.

Den mest populære by blandt turister

Ilulissat i Diskobugten er den mest efterspurgte destination blandt turister. Ilulissat har flotte hoteller, restauranter af høj international klasse og atmosfære. Det er dog byens beliggenhed, der gør den til noget helt særligt og ikke mindst byens imponerende nabo: Isfjorden. Læs mere om sejture i Diskobugten og isbjerge i Grønland.

Ilulissat med den berømte isfjord

Ilulissat betyder byen ved isfjeldene og Isfjorden er på UNESCOs Verdensarvsliste. Sejl blandt isbjerge under højt dagslys eller midnatssolen, gå på hiking langs Isfjorden eller se det hele fra oven på en helikoptertur.

Læs historie

Grønlandske byer, danske navne og indbyggertal

Mange byer i Grønland har i tidens løb haft både danske og grønlandske navne. Det er som regel de grønlandske navne, der er de originale, men ikke altid. Du finder ofte de gamle, danske navne i historiske skrifter, da det typisk var danskerne, der nedskrev historier.

I dag er det de grønlandske navne, der er de officielle bynavne i Grønland. Herunder ser du en liste over nogle af de grønlandske byers tidligere danske navne. Listen er god at have ved hånden, da ældre, grønlandske kort ofte kun har de danske navne. I daglig tale er det dog de grønlandske navne, der bruges.

Grønlandsk bynavn Dansk bynavn Indbyggertal
Qaanaaq Thule 602
Pituffik Thule Air Base 52
Upernavik Upernavik 1125
Uummannaq Umanak 1447
Qeqertarsuaq Godhavn 840
Ilulissat Jakobshavn 4737
Ilimanaq Claushavn 47
Qasigiannguit Christianshåb 1041
Aasiaat Egedesminde 2977
Kangaatsiaq Kangatsiak 509
Kangerlussuaq Søndre Strømfjord 475
Sisimiut Holsteinsborg 5520
Maniitsoq Sukkertoppen 2516
Nuuk Godthåb 19261
Paamiut Frederikshåb 1209
Narsaq Narssaq 1320
Qaqortoq Julianehåb 3008
Ammassalik/Tasiilaq Angmagssalik 1931
Illoqqortoormiut/Ittoqqortoormiit Scoresbysund 354

Synes du det er sjovt at læse om fakta? Så se vores side med Fakta om Grønland.

 

Vi du vide mere om rejser til byer og bygder?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Vi svarer dig inden for 24 timer.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011

Tak, tak, tak og tusind tak for at foreslå Igloo Lodge. Det var mageløst at være der. Jeg ville ikke hjem. Alt spillede og med solskinsvejr alle dage deroppe, hvad mere kan man så ønske sig? Jeg havde endnu engang en vidunderlig tur.

Charlotte

Adresse:

Wilders Plads 13A, 1.

DK – 1403 København K

Åbningstider:

(mandag-fredag)

Erhvervsrejser: 9:00-16:00

Privatrejser: 10.00-15.00

 

facebook logo facebook logo facebook logo
  • Rejsegarantifonden nr. 351
  • ·
  • IATA agent nr. 17 200 606
  • ·
  • CVR nr. 32150756
  • ·
  • Privatlivspolitik