Gode råd om beklædning og pakkelister

Beklædning på din rejse med Grønlands Rejsebureau
Hos Grønlands Rejsebureau mener vi, at den rette påklædning er en vigtig forudsætning for at få mest muligt ud af din rejse. Vores destinationer lægger op til aktiv ferie i naturen både sommer og vinter og vi har mange års erfaring med, hvad der er godt at medbringe på en rejse til Grønland, Island og Færøerne - eller på en af vores krydstogtsdestinationer.
Uformel påklædning efter lag på lag princippet
Generelt er påklædningen i Grønland uformel og praktisk, og på restaurant er man lige velkommen i jeans og sweater som i jakke og slips.Det samme gælder for Island, Færøerne og vores øvrige destinationer.
Uanset årstid anbefales påklædning efter lag-på-lag princippet, hvor det yderste lag skal være vand- og vindtæt. Om sommeren kan både shorts og kortærmet t-shirt være bekvemt, men husk altid også sweateren og de lange bukser, da vejret er omskifteligt.
Beklædning kan både være smart og praktisk
Hvis du har specifikke spørgsmål til beklædningen, kan vi anbefale dig at besøge vores samarbejdspartner, Eventyrsport, der kan give dig råd og vejledning. Eventyrsport har et stort udvalg i smart og praktisk beklædning, der kan bruges hele året og til hverdag
og på rejse. Eventyrsport har butikker i
store dele af landet og en fin webshop.
Besøg eventyrsport.dk
Pakkelister
Herunder finder du vores generelle pakkelister for rejser til Grønland. De kan også anvendes på vore øvrige destinationer. Under hver rejse finder du også en pakkeliste. Nogle rejser stille større krav til beklædning og udstyr end andre og det fremgår af vores pakkelister. Pakkelisterne er herunder er forholdsvis generelle.
Klik her for pakkeliste til sommerrejse i Grønland
Klik her for pakkeliste til vinterrejse i Grønland - med dagsudflugter
Klik her for pakkeliste til vinterrejse i Grønland - med længere slædeture
