| ![]() |
Rejsedatoer og priser 2010: Kategori 1: Sparsomme værelser med bad/toilet på gangen Kategori 2: Sparsomme værelser med håndvask på værelset Kategori 3: Pæne værelser med eget bad/toilet Kategori 4: Gode værelser, næsten som hotel, eget bad/toilet 1. maj til 31. august Kategori 1 fra kr. 12.475 Kategori 2 fra kr. 12.695 Kategori 3 fra kr. 13.975 Kategori 4 fra kr. 14.985
LAVSÆSON: Kategori 1 fra kr. 11.385 Kategori 2 fra kr. 11.750 Kategori 3 fra kr. 12.875 Kategori 4 fra kr. 13.675
Tilkøb Højsæson kr. 3.350. Lavsæson kr. 2.575. Højsæson kr. 4.050. Lavsæson kr. 3.050.
| |
Klik på fotos for at forstørre dem
Fra asfaltveje til små grusveje. Fra storby til ingenmandsland. Fra hotel til gæstehjem. På denne tur er du din helt egen herre. Du bestemmer alt lige fra bilkategori, overnatningssted, forplejning og rute, så er du til oplevelser i den firhjulede, kommer du ikke uden om denne tur! Naturen i Island er rå, vild, uberegnelig og til tider eksplosiv. Varme kilder, sprudlende gejsere, töltende rideture, stolte søpapegøjer, plaskende hvaler, farverige blomster, frodige fjelde og måneagtige landskaber. Store indtryk og overraskende indslag!
Dagsprogrammet er et forslag til, hvordan din rejse kan se ud og kan sagtens afviges efter dine egne ønsker:
Dag 1
Efter Den Blå Lagune anbefaler vi at køre til Reykjavik via Grindavik og Krisuvik. Her når du lige at få en oplevelse af den anderledes natur med stejle fjelde og svovlkilder. I Reykjavik kan aftensmaden nydes på en af de mange gode restauranter.
Dag 2
Tag en tur rundt i downtown Reykjavik, som har masser af hyggelige små gader og stræder, og så er det et eminent sted at shoppe. Start ved turistinformationen og gå så op langs Laugavegur med alle dens cafeer og spændende butikker. Over frokost er det tid til at forlade byen, og her venter oplevelser med vandfald, varme kilder og historiske minder, såsom Thingvellir nationalpark, Gullfoss og Geysir.
Dag 3
Læg vejen forbi det fantastiske vandfald Seljalandsfoss, der er et af Islands længste vandfald i frit fald. Husk regntøjet, hvis du går ind bagom vandfaldet. Skogarfoss lidt længere mod øst er imponerende og brusende, og her er der også mulighed for at besøge Skogarmuseum. Dyrholaey er smukke klippeformationer ude i vandet, som kan ses fra stranden, fra en båd, eller helt oppe fra toppen af en kæmpe klippe, hvor der bl.a. også er en stor søpapegøjekoloni.
Dag 4
Start dagen med en vandretur til det smukke Svartifoss af søjlebasalt. Vandfaldet er ganske unikt – ikke kun i skønhed, men også i udformning. Jökulsálonid er der, hvor Vatnajökull spytter sine isbjerge ud i smukke farver. Denne lagune er bla. brugt til optagelse af en James Bond-film!
Dag 5
Så skal Østfjordene opleveves. Det er smukke fjorde med frodige fjelde. Kør gennem bjergpasset Ôxi til Egilsstadir, hvor du ikke må snyde dig selv for oplevelsen af en islandsk hotdog (Pylsur) på en lokal tankstation. Den helt intense oplevelse af Island får du dog ved at forsætte ud til den lille bygd Borgarfjördur Eystri, der på trods af sine kun 150 indbyggere kan tilbyde både hotel, flere guesthouses, en driftig fiskefabrik og en café med dagens suppe som deres specialitet! Der er også tid til et lille smut ud til den lille naturhavn med søpapegøjer.
Dag 6
Tilbage over fjeldet fortsætter turen mod Myvatn. Her kan du bla. opleve Námafjall (boblende svovlkilder), vulkanen Krafla, Myvatn Nature Bath, lavaklipper i den smukke sø og en kop kaffe i en kostald. Om aftenen anbefaler vi at tage en lille gåtur ved Dimmuborgir, hvor de smukke lavaformationer i aftenlyset virkelig giver dig oplevelsen af at gå midt i et troldelandskab. I bliver i området i to dage.
Dag 7
Diamantcirklen består af det kraftfulde vandfald Dettifoss, Ásbyrgi, som efter sagnet siges at være et hovaftryk af Odinshest Sleipner og sidst men ikke mindst Husavik, hvor man ikke må snyde sig selv for en hvalsafari. Der er mange hvaler i området, og selve sejlturen er en fantastisk tur, der normalt afsluttes med varm kakao og kanelsnegle.
Dag 8
På vej mod Akureyri passeres det smukke vandfald Godafoss, og i selve byen, der har ca 15.000 indbyggere og ligger usædvanligt smukt i bunden af en bred fjord med fine skrånende klipper til begge sider, kan man bl.a. besøge den kendte botaniske have.
Dag 9
Skagarfjordur er kendt som hestenes dal, så her vil en ridetur på den lille, men stærke islandske hest være en mulighed. Den gamle gård Glaumbær, der i dag er et museum, er absolut et besøg værd inden turen fortsætter mod Snæfellsnes med bl.a. smukke strande med udsigt til gletcheren ude på spidsen af halvøen.
Dag 10
Brug lidt tid endnu til at se Snæfellsnes og fortsæt til bl.a. Baula og Hraunfossar.
Dag 11
Brug resten af dagen her ude i naturen eller kør ind til Reykjavik en sidste gang og hop eventuelt i et af de lokale svømmebade med fantastisk dejligt varmt vand.
Dag 12
Med stor sandsynlighed har du nu været hele Island rundt og kan se tilbage på en lang række fantastiske oplevelser ude i naturen. Bilen afleveres i Keflavik inden check in, og flyet afgår til København.


